Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/626

F‘EDRIF’I’. 6I3 raeer, saa kvæget udmærker sig ikke overalt ved stor ensartethed i Nordland. Langs hele kysten, saavel paa fastlandet som i Lofoten og Vesteraalen, er der dog mange steder kreaturer, der kan benævnes som typisk nordlandskvæg Det er en ren undtagelse, at kvæget i Lofoten og Vesteraalen er blandet med fremmede racer som ayrshire, hollændere eller russekjør. I Vesteraalen er kjørene som regel lidt større og i almindelighed lidt bedre end i Lofoten. Dog er i Borge og i Buksnes de bedste kreaturer i hele fogderiet. Nu og da har der som berørt været indført fremmede kjør. Søen Nilsson omtaler i 1816, at krigsraad Coldevin paa sit store gods havde indført hollandske kreaturer; baade her og paa Lurø fandtes kjør af denne race. Han havde ogsaa indført spanske kjør. I Ra-nen var efter HeltZen hornkvæget blandet med holstenske kreaturer eller bremerracen, men det var ikke bønderne, men de saakaldte konditionerede familier, som havde gjort det. Nogen blanding med ayrshireracen og lidt med russekjør har der ogsaa været Mange krydsningsforsøg har fundet sted paa Hadseløen, Saa- ledes med kerrykvæget. Kerrykvæget hører hjemme i Irland og har adskilligt tilfælles med Nordlands økvæg i størrelse og byg- ning. Selv farven synes at tyde paa et fjernt slægtskabsforhold mellem disse racer. Kerrykvæget har vistnok flere fordele frem- for vort økvæg. Saaledes kan nævnes større dybde og bredde i brystpartiet, bredere kryds og mere ensartethed i det hele taget. Om det i Nordland kan bevare disse sine fortrin, kan først efter mange aars forsøg sikkert besvares. En krydsning mellem kerry- og nordlandskvæg skulde dog efter den lighed, der er mellem racerne, give løfte om bedre resultater end de, som er opnaaet ved krydsning med hollænder-, ayrsl1ire- og russekvæg; i størrelse og bygningsformer skiller disse dyr sig meget fra vort stedegne kvægslag. For tiden er man forsigtig med krydsninger, og ophjælper det stedegne kvæg. Med bidrag fra stat og amt indkjøbtes høsten 1898 l okse og l5 kjør sortsidet nordlandskvæg til landbrugsskolegaarden. Drevjenstammen fra Vefsen skal lægges som grundlag for kvægbestanden paa l)ønnes gaard, og kvægavlsforeningerne holder kun okser af stedegen race. Nordlandskvæget er i sin bedste form en udpræget melkerace, som kan stilles ved siden af vort lands øvrige melkeracer; det er nøisomt og ha-ardført, saa det antages at være den for Nord- land bedst skikkede kvægrace. Kvæget i Nordland har igjennem aarrækker været sted- moderlig behandlet, ofte sultefodret. Fo(lringen bestaar enkelte