Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/631

618 NoBm.ANDs ‘mT. var ogsaa den gamle lofothest, som nu er sjelden, men i midten af det 19de aarhundrede var den hyppig; de, som nu er igjen, er ikke saa langraggede og eiendommelige som der ældre. I Lofoten var der, især i ældre tid, ikke stor brug for heste, og de lod dem gaa ude hele aaret som sauen. Det beret- tedes i aaret 1886, at en dengang 30 aar gammel hest ikke havde været under tag, siden den var aarsgamme1. Den knappe næring gjorde hesten liden af vækst. Den fik et stor-t, grovt og tungt hoved med en meget kort, men noksaa muskuløs hals. I det bakkede og ulændte terræn udvik1edes bryst- og kryds- partiet meget godt. Kroppen blev kort, men bred. Benene var lave, korte og stærke. Hesten var hyppigst glasøiet og havde korte, tykke ører. Mærkelig var dens tætte og lange haarbeklæd- ning. Hos en lofothest i Lyngvær i 1887 var haarvæksten under halsen en god halv meter og dækkede hestens forknæ. Haarene paa mellemfoden og koden var saa lange, at de dækkede hoven, om hvilken de dannede ligesom et hylster af en sammenfiltret masse. .Paa hestens sider og laar var haarene 15 a 16 cm. lange, medens de-under bugen holdt den dobbelte længde. Om sommeren havde hesten næring nok og blev ud paa høsten fed. Den havde 4 gode maaneder. De andre 8 maaneder var værre. Naar marken var oversneet, fandt den her og der lidt krat, hvis grene den spiste, og den aad lyng, mos, tang og myrtorv. Naar skreien kom under land, havde den rigelig adgang til fiskehove- der og affald samt til fisk, som den tog fra hjelderne, naar den kom til. Ogsaa nutil(1ags, da den gamle lofothest er saagodtsom forsvunden, hænder det, at hesten reiser sig pa-a to ben opimod fiskehjelderne og haler til sig fisk; den træder paa tørfisken og slider i den som en hund. Hesteavlen omfattes med interesse, særlig i Vefsen og Hat- fjelddalen, og der søges gudbrandsdalshesten indført Efterat man nu i mange aar har havt stodhingst af fjordrace i Vefseu, byt- tedes den med en noget tungere hest af dølerace. Hvor skogdriften er ubetydelig, landeveistrafiken liden, og jordbruget væsentlig er engdyrkning, kan dyrenes arbeidskraft ikke helt udnyttes. Dette gjælder kystbyg(1erne, hvor der ikke er skogdrift, og afstanden til sjøen er kort. I skogbygderne er der interesse for udvikling af en større og værdifuldere hesterace. En vestlandshingst blev i 1892 stationeret ved Bodø. I Leines og Sort- land er der anskaffet vestlandshingster. Ofte har de ikke andet end 2-aaringer som springheste, og naar saa hopperne ofte er meget simple, bliver afkommet derefter. Hesteavlen i Ofoten har gjortsmaa fremskridt eller staaet i stampe. Saagodtsom alle større og bedre heste er i den senere tid næsten forsvundet fra in(llandsbygderne, idet norske opkjøbere