Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/633

620 n NORDLANDS A1s1T. bebyggelse, hvor veibygning ikke godt er mulig. Driften maa lægges anderledes end i de bygder, som har eller letvindt kan faa veie ; her kan drives med kjør og meierier, men bygder uden veie bør have mindst mulig kjør, men mange store, hurtig- voksende sauer og tildels gjeter.“ Nordlands amt med sine øer og fjeldbeiter har betingelse for at kunne blive et stærkt kjød- producerende amt; men skal dette ske, maa gaardbrugerne ind- rette sin drift efter gaardenes beliggenhed. Den ældre norske sauerace var ved indespærring i mørke og kvalme rum, knap næring, tidlig lamningstid og tilfældige stam- vædre, forkuet og svækket, saa dens fre1nl1jælp ved indavl var haabløs. Det gamle norske faar vokser sent, er lidet, og uld- afkastning er sparsom. Der trængtes større saueslag, der vokste hurtig, gav mere uld, om saueholdet skulde give god afkastning. I en række af aar er sauebest-anden søgt forædlet, og i somme egne er der nu en sauebestand, der i størrelse kan maale sig med dyr fra andre egne af landet. Især ved krydsning med eheviot er racen forbedret. Med spanske faar har, efter Helt2en, en krydsning tidlig fundet sted i Ranen. Paa 0ffersø i Tjøtta var før 1830 indført faar af spansk race, som var kommet fra Danmark. Ogsaa paa Dønnes gaard var der faar af engelsk og spansk race, og endel bønder havde forbedret sin norske race; dog, bemærker Kraj’t, saa tjenlig den spanske og fine engelske uld er til de finere klædesorter, saa utjenlig er den -til fiskernes uundværlige klædningsstykker, strømper, kufter og fremforalt vanter. Ogsaa i Salten fogderi havde enkelte lagt sig til faar af mere finuldet engelsk race. Sentvoksende, smaa, muskelfattige faar med lidet og daarlig uld vil neppe nogensteds lønne sig at holde. Men med trivelige, produktive dyr vil det mangengang være mindre vanskeligt at drive et faarehold, som lønner sig, end et kvæghold; det er let- tere, der er billigere hus og billigere røgt. De større sauer med tæt uldpels trives bedst i lyse, noget kjølige rum, og naar veiret tillader det, bør de færdes ude en del af dagen. Kun veludviklede og uldrige dyr bør hol- des, og de bør skjøttesW vel med fodring. Faarene maa ud af de varme fjøs, som vel kan taales af melkedyrene, men i hvilket faarene vantrives; de faar svedfedt i ulden og mister denne, saa dyrene udover vinteren staar snaue. Faarene bør ikke have mere end 12 graders varme. Da fremmes uld- væksten, som beskytter mod afkjøling, og uldsveden ude- bliver. Sauenes størrelse er i det hele tiltaget. Slagtevægten paa nordlandsfaar omkring Bodø var for 16 aar siden 18 kg. (uden