Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/636

FÆDRIFT. 623 et naar kan allerede efter etpar aars forløb atter være bragt i orden uden pengeudlæg, medens dette er forbundet med langt større ulemper og kræver længere tid for kvægets vedkom- mende. ’ Sauen burde kun klippes en gang i aaret, sidst i juni. Men de trange og uhensigtsmæssige fjøs gjør, at ulden falder af og forurenses, saa at to ganges klipning maa bibeholdes som regel. Om sommeren slippes Sauerne ud paa beite, og de er da meget fede om høsten, thi havnegangene er i regelen meget gode. Der er flere steder udgangere, som paa Mosken og flere øer ved Røst og andetsteds. Nogle steder melkes sauen, og den gjætes da om sommeren. Lammetiden falder ved aarsskiftet, hvad der er en uheldig tid, og lammene ser i regelen ikke godt ud. Sauen fodres, foruden med hø, tillige med tang, tare, kvist, sild, torskehoveder og andet fiskeaffald; ogsaa lyng gives som tilsætningsfoder. Ifølge lov af 1896 kan man udestænge simple vædre fra havnegangene, og dette vil føre til sauebestandens forædling, om loven overholdes. Det er imidlertid ikke nok at skaffe gode vædre. Væderlam bør fra de er 4 maaneder gamle fjernes fra saueflokken. Spring- vædrene maa ikke slippes til sauene tidligere, end at lamningen kan foregaa 3 a 4 uger før den almindelige slipningstid tilfjelds. Nordlandsk faarekjød udføres nu til Kristiania. Tilførselen begynder sidst i september og varer til ud i november. Fra Tromsø amt og fra Nordlands amt har tilførselen i 1905 været 25O a 3O0 skrotter gjennemsnitlig pr. uge, enkelte uger 4O0 skrotter-. Det er tykt og fedt kjød. Fragten udgjør mellem 6 og 7 øre pr. kg.; det solgtes paa torvet i Kristiania i 1905 for 60---70 øre pr. kg. Der er paa Gjerøen i Rødø oprettet et stamschæferi for at lette anskaffelse af tjenlige stamdyr. Ved auktion over lam fra Statens schæferi paa Gjerø spredes værdifulde avlsdyr og disse vil med tiden utvivlsomt faa stor indflydelse paa faareavlen. Gjete1’. For fjeldbygderne som for mange kystegne er gjeten et nyttigt dyr, men den har i lange tider været lidet paaagtet af agronomerne. Under flere aars mislige fo(leravlinger er det gjeteholdet, der har bidraget den væsentligste del til fjeldfolkenes opl1old. Gjeten er nøisom og kan livnæres vinteren igjennem paa løv, skav og ris som hovedfoder. Af løvskog har mange bygdeIa-g stor over- flod, og der anvendes nu mere og mere kjerving og løv i stigende gra(l. Gjeteflokkene har derfor mange steder kunnet holdes fuld-