Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/637

624 NORDLANDS An1T. tallige, medens antallet af de øvrige husdyr er gaaet tilbage paa grund af de senere aars mislige av1inger. Tilberedningen af gjet- ost har gjort betydelige fremskridt, og den betales med høiere pris. Gjetebestanden vil gaa frem i størrelse og give mere melk, om avlen ledes planmæssig, saa afkommet efter fnldvoksne, rigt- melkende gjeter paasættes, og naar kun fuldvoksne bukke s1ippes paa havnegangene. Vefsen og Hatfjelddalen med sit noksaa store gjetehold har gjort fremskridt i gjetostystning. De runde, tørre gjetemysoster, som var meget almindelige før, er nu sjeldne, og den ost, der er bestemt til handelsvare, behandles omhyggelig. Der er et gjetostysteri i Steinslandsjjorden i Øksnes. SVi1IeaVIe11 viser kun liden fremgang, hvilket vistnok kom- mer af mangel paa indsigt i fodring og pleie af grisen, af mangel paa billige fodermidler samt ofte af mangel paa passende husrum. Der, hvor der holdes svin, sker det med Salg af smaagriser for øie; ellers tror man ikke det lønner sig. Enkelte gaard- grænder er derfor overfyldt af grisunger, og udenom disse kan der være milevide strækninger uden en gris. I disse «grise- grænder» er det ofte vanskeligt at blive af med grisungerne, særlig da høstgriserne, til rimelige priser. Det sikreste vil være at forlade avlen af smaagrise og heller lægge an paa at faa flesk. Fostring af slagtegriser til Salg vil neppe lønne sig, om griserne skal fodres, som nu almindelig sker, væsentligst med mel og po- teter; men der behøves ikke store mængder mel for at faa gode sl“agtegriser. Som sVinefoder kan bruges fersk og tørret vikke- havre, hø, turnips, braatenæpe og poteter. Der kan anvendes noget fisk (ikke sild). ‘ Hvis dyret ikke har lunt, tørt og gjerne lyst opholdssted, vokser og trives det ikke. Vises den fornødne omtanke og paa- passeligl1ed, kan der med god fordel prodnceres flesk til Salg i Nordland. Svinet i Nordland er et slags landsvin, undertiden med et svagt spor af krydsning langt tilbage i tiden. Det har stort, langt l1oved, middelhøie ben, er nogenlunde dyb af krop, men svinet er overordentlig kort, saa slagtevægten er forholdsvis meget liden. Dette er det stedegne svin, og paa enkelte undtagelser nær er svinene daarlige og har de egenskaber, som svin ikke skal have. Den gamle race svinder imidlertid hurtig ind, og der vil ikke gaa lang tid, før det ublandede slag helt er forsvundet. Det gamle svineslag var sentvoksende og let i væg-t. Ved krydsning med stor yorkshire er fremkommet et svineslag, der er frugtbart og mindre udsat for sygdom end fuIdblods yorkshire