? g NATURL1G BEsKAFFENHE1). 51 baad med tre svære karle i. Trænen er mærkelig ved sin form og sin beliggenhed. Den østligste større ø, Hus-øen, er lav, men den vestligere ø Sam1a har en række mærkelige tinder, først Trænstavm, 338 m. høi og meget vanskelig at bestige; den fortoner sig fra øst som en bispehue; saa følger Breitind, Mjaatind eller den smale tind og saa den lave top Gompen, der har navn efter sin form, der ligner bagde1en af et dyr, og endelig ha samt Hikkelen af hikk(jil, oldnorsk hégeitill, som egentlig er en udstaaende knude af et haardere mine1-al i en sten. Denne ø Sanna med dens mærkelige former har været og er i høi grad udsat for angreb af havets brændinger, og beviset herfor er de talrige hnler, som havet har gravet ind i fjeldene, og som er de underjordiske løbegrave, som havet udarbeider under sit angreb paa disse faste øer. Da Leopold von Buch under sin reise i 1807 fra toppen af Lurø saa udover mod Trænen, siger han: «Det gjør indtryk at se, hvorledes fjeld og hav her strides om pladsen, og hvorledes det uendelige hav endelig vinder tilslut. Sørgmodig tænker vi paa, at vi ikke kan svæve udover og videre ind i denne uendelighed.» J “ Polaroirkelen gaar over Trænens øgruppe; nøiagtig gaar den over sy sp 1 e holme, som kaldes Lille Kangva, 4 km. nord for Trænstavens top. “ ’- ““”““ Til Trænen herred hører nogle omliggende øer med vær, Tør-vær, Selvær og Dørvær. De sidste øer har maaske navn af et par hnler, som gaar gjennem øerne i lighed med hullet i Torg- hatten, hvilke huler er sammenlignet med en dør. Sydvestlig i Trænens øgruppe ligger Trænen fyr paa Søholmen, egentlig Sørholmen. Havet raser slemt her. Det har kastet en stenblok paa 11Zs ton over et gjærde, tog en anden blok paa 8 tons og flyttede den opover land, slog ind plankelemmerne foran vinduerne i fyrhuset 13 m. over sjøen, dunkede buler i kuppelen over fyrlygten 37.5 m. o. h. e I det østligere liggende Lurø herred naar vi atter paafaldende fjeld“former; vestlig slige, som skyldes havets angreb, østlig følger botnlandskaber med tinder. Her er først den ensomt liggende ø Lovunden, gammel form maaske I1ofund af lofl, haandflade, idet
-
øJn eldets form er sammenlignet med en haandflade med det afhugne led vendende opad. Lovunden naar en høide af 6l-9 m. og fortoner sig fra enkelte steder, som den var ludende. Om de tre eiendommelige fjeldformer er gjort dette vers: Hestmanden tute, Lov1mden lute, Trænen er længere ute. ff‘Jn‘1Y“- „2‘J f
