Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/65

å-o 52 NORDLANDS AMT. Lovunden er tilholdssted for tusender af lundefugl, og en vigtig næringsvei her var fangst af lundefugl i garn, der lagdes over uren hvor lundefuglen holdt“til. En sentimenta1 lovgivning har forbudt denne fangstmaade, og den anden jagt med hunde, som kryber ind i uren og henter fuglene ud, lønner sig ikke. Lurøen, efter hvilken Lurø herred har uavn, hed i gam- mel tid L‘áðrøy af lúðr, en stok, og navnet sigter vistnok til det 689 m. høie Lurøfjeld, som fra nord og syd for-toner sig som en spids top. Nærmest fastlandet i Lurø herred ligger øen Alderen, skilt ved Alder.s“undet fra det østenfor liggende høie land. Hele Alderen er en bot11 eller en sækkedal, hesteskoformet omgivet af høie fjelde. Fastlandet har mange vakre finder som Silatinderne, Ilia- tinderne og de tredelte Okstinder. Alpelandskabet fortsætter mod øst henimod Høgtuvbr(een, en af Svartisens udliggere med den l277 m. høie Høgtuva. Over Hestmandøen 2 km. -nordenfor den bekjendte top Æg grgndeu, gaar polarcirkelen. Øen, der dels hører til Lurø “““6g” dels til Rødø herred, heder nok egentlig ikke Hestmandøen. Gaarden paa øen kaldes Hestmoen. “-Mulig er det oprindelige navn Hest- JÆÆd„’ligesom gaarden TeksmoeR i Melø har hedt þexmund. Hest- mandens oprindelige navn har maaske været Hest og gaar-dens Hestmund. Fjeldet kaldes ogsaa Skytferen efter et andetsteds med- delt sagn. ’ Toppen af den 56§--m. høie Hestmand, der mod syd danner en steil fjeldvæg, hË1î-J‘ seet“““fra““øst, lighed med et svært menneske- hoved, hvor man med nogen fantasi kan se næse, mund, hage, pande og hals. Mod nord fortsætter fjeldet i jevn skraaning, og det hele fjeld faar en vis lighed med en kappeklædt mand tilhest. Søndenfor er der nogle udstaaende klipper høit oppe, som skulde være hestens hoved. Af manden sees kun hovedet, da en stor kappe ligger bagover hesten. Man maa tage fantasien noget til hjælp for at faa alt dette ud af fjeldkolossen. Østlig for Hestmandøen gaar Mel6orden ind i landet, inde1-st inde med Høgtuvbræen i høiden paa sydsiden. Den har paa nordsiden en sidefjord, Nor-djjorden, og inderst i botnen her falder ned en bræ, saa at dens laveste del ikke ligger mere end ca. l0O m. o. h. Melfjorden ligger i Rødø herred, der har navn af den vestligere liggende Rødø, hvor sognets kirke er bygget. Rødo bestaar for en væsentlig del af serpentin, og fjeldets form fortoner Sig slig, at den, naar man tager indbildningskraften til hjælp, kan faa en form af en løve, og Rødøs fjeld kaldes ogsaa Rodøløve-n eller-den Norske løve. Rødøløven, som er 44O m. høi er“flI“fåîld- et “stateligt fjeldJ og von BuCh skriver, år for-ineì“1 “påa disse klipper, der som en uhyre gothisk ruin hæver sig høit over D -U†-