Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/653

64O NORDLANDS AMT. over kjelderne en saakaldt kjelderbod, hvor man pleier at op- bevare sine jordbrugsredskaber. W Vaaningshusene bestaar for det meste af to etager og ven- der helst med langsiden mod sjøen. Fra sjøen ser de store ud, men bygningerne er smale, saa et værelse optager hele bredden, og derfor er der heller ikke saa mange rum, som det fra sjøen kan se ud ti1. Foruden disse huse findes ved sjøen -naust og sjøbod, som ved handelsstederne kaldes brygge Paa husene bruges enten torvtag eller spaantag, skifer- eller teglsten er sjel- den. Husene er bordklædte udenpaa og ofte malet. Den almindelige bygningsmaade i Nordland er laftværks tømmerhuse med torv eller spaantag. Udhusene er paa enkelte steder torvhytter. Stabbur er ovenfor nævnt, men mange steder i fiskeværene er der næsten ikke stabbur, idet det meste kjøbes hos landhandleren BeboelseShusene i Saltdalen er opført af furu. Indredningen er i øvre del af Saltdalen: et nederste stokverk med forstuegang, et kammer og stue med peis samt et øvre stokverk med l--2 rum. I stuen, der er familiens dagligrnm, bestaar bohavet væsentlig af et langt bord, nogle bænke og en seng med skind- fe1d, paa væggen er det fornødne kjøkkentøi. Bønderne i Saltdalen har den skik stadig at bygge et lidet skur, naar rummet i de øvrige bliver for lidet. Følgen bliver da, at der kan høre indtil 20 a 3O huse til en gaard, men alle lige uan seelige. I Helgeland, især i fjoi-dene, er det ogsaa skik at bygge flere huse, end der trænges, saaledes er der foruden vaaningshus des- uden et særskilt gjæstehus, særskilt kogehus, stabbure etc. Ildhuse, indrettede som røgstuer, har været almindelige i Ranen omkring l83O. HelfZen skriver paa den tid: I ildhuset opholder folket sig om sommeren. Det har en stor mur midt i huset, ingen skor- sten, men et hul i taget, hvorigjennem røgen trækker. Disse saa- kaldte ildhuse ligner meget de gamle røgstuer. Den kunst at bygge varme og samtidig vel venti1erede huse har neppe gjort store fremskridt i aarenes løb. Leopold von Borch taler i 1807 om det store vedforbrug, og det kunde vistnok den dag idag indskrænkes, men samtidig klager distriktslægerne over mangel paa ventilation. Maaske har begge ret. Leopol(l von BuCh bemærker: Det forekommer mig, at det haarde klima alene ikke vilde kræve det store vedforbrug, hvis kun husene var mere indrettet efter klimaet. Men besynderlig nok, hvor godt de end er bygget, store og bekvemme, saa er dog alle værelser ti“lgjængelige selv for det svageste vindpust, og jeg har virkelig heller ikke, lige op til Finmarken, seet et eneste hus,