642 NORDLANDS AMT. følelig især i Lofoten, og allerede kong Øistein søgte at raade bod paa denne mangel. Hvor ondt de har havt det under Lofotfisket i ældre tid i det 16de aarhundrede, fortæller S(“hø)mebøl.- «De ligger om natten under sine aabne flager, saa at om morgenen, naar de opvaag- ner, da ligger der allene tyk snee over paa dennem, og de lig- ger udi vand midt paa siden, uden de haver dis tettere far, og saa vaade og snede som de opstod, lige saadanne maa de legge sig igien, og de haver vel henved iiij tylvter veg søø og det vildene hav at løbe over, saa at mange maa holde havet iij eller iiij nætter og dage, lige om juule tiide, med disse aabne jegter, ja mange tusinde meniske bliver borte med skib og gods paa samme rejse om vinteren, naar de skulle fare til dette vaar- fiske. Naar de nu kommer frem til fisket, om det saa sker at de komme frem til fisket, fordi det skeer vel tiidt og ofte at stor storm og Guds vejr forholder og forhindrer dennem, saa at de ikke kunde komme frem til fisket, men de maa ligge paa reisen udi vij eller viij uger, og maa enda vende om tilbage igien for imodbør skyld, men naar de kommer frem, da kand de ikke faae huus at leye for folks skyld, fordi alle huusene er op- leiede. Men de som sidst kommer, de maae ligge ude paa mar- ken udi nøstene, det er huuse, som de sætter deres baade udi. Somme maa drage baadene paa landet, og hvelle dem omkring, og ligge derunder udi hine lange vinter nætter, saa at den ælendighed, som dette arme folk her lider for deres føde, den er usigelig, og mand kand ikke skrive det saa meget ont som det er tiI].» Rorboderne og deres indredning var tidligere daarlige, og de er heller ikke nu altid gode. Priveter mangler ofte. Leopold von BuCh klager i 1807: «Maatte dog engang igjen en kong Øistein vende sin velgjørende tanke mod Lofoten og ikke alene tænke paa enigheden mellem disse driftige og modige mennesker, for hvilken politiloven af 1786 har sørget, men ogsaa paa deres be- kvemmelighed. Saadanne folks liv er vigtigt Men ikke nok med, at det hvert øieblik er i fare paa det i fisketiden aldrig rolige hav: kommer fiskerne til land, saa finder de neppe et tag til at beskytte sig mod en polarvinters kulde og storme. Bøn- derne tillader kun faa fiskere at bo i husene, det forbyder rum- met dem. Derfor staar ved stranden lette bygninger, boder, som ikke formaar at give megen beskyttelse. Der lever folkene trangt, og finder ikke engang ro, tør plads og varme efter sin farlige fart paa havet.» Rorboderne er dels enkelt rorbod for 2 baadlag, dels dobbelt rorbod eller rorbodbygning for 4 baadlag.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/655
Denne siden er ikke korrekturlest