Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/667

654 NORDLANDS AnT. Lidt længere nord ligger den eiendommelige Rødø, hvis ene del, som bestaar af serpentin, er høi og kuppelformig; denne del er saagodtsom uden vegetation, medens den lavere del tildels bestaar af kalksten eller marmor og er vakkert løvklædt. De to farver staar skarpt mod hinanden, den røde fjeldfarve og vegeta- tionens grønne Tjøtta har ogsaa en del træer. Alstenøen ser fra V efsen- fjorden ud, som den var gold og nøgen, idet de Syv Søstre med sin granit styrter sig brat ned mod fjorden, og kun nederst i kløfterne er der en og anden løvbusk, men hele det lave land paa Alstenøen, som bestaar af skifer, er igjen grønt og har nogen birkeskog. . Paa øerne udenfor Ranenfjorden er der tildels glimmer- skifre. I lavlandet er der meget myr, og myrlændet afløses mangesteds af lave aaser af kalksten. Disse kalkberge har en meget interessant vegetation. Der vokser nemlig et større antal sydlige planter, saaledes nogle buske, nemlig hassel og alm, l(rossved og et par rosearter (rosa (-anina og villos(;) og en asal(l (sorbus hybrida). En eiendommelighed ved disse kalkberges flora er ogsaa de talrige orkidéer, saaledes af marihaandarter den store or(-his mas(“ula og or(-his ’tm*arnata, tveblad (listera ovata), brudspore, den vellugtende .fladknap, den grønblomstrede poselæbe, knærod, med grønlig hvide, smaa blomster, og langflan-gren med brunrøde blomster (epipaCtis a1rorubens). Længere nord gaar leden mellem mange omtrent træløse øer, indtil den ved sin friske grønne farve helt afstikkende Grønø, hvor der er løvkrat og ikke saa lidet furu, tæt grenet, lav og i formen mindende om pinjer. Ved Hallen. paa Grønø maaltes i 1876 nogle furutræer, der var indtil 9 m. høie med et tvermaal af 65 cm. Birketræernes stamme maalte indtil 27 cm. i diameter. Paa den tilliggende Storø er der tæt birkeskog. s Øerne i Lofoten og Vesteraalen er træbare ved havet og ved fjorden, men er dog ellers her ikke uden vegetation. LofotP væggen har saaledes, seet fra fjorden, et stærkt grønskjær, som kan vare ved helt til fjeldenes top. Kun de meget steile og glatte partier er nøgne, ellers er der i kløfter og sprækker, paa hylder og mindre stærkt heldende dele, friskt grønne flekker. Det kan være mangeslags planter, som vokser paa disse udsatte klipper; for en del er det græsarter, som bunke og smyle- bunke, hvein, det vellugtende gulaks, jaare9vingel med smaa skud istedetfor frø i blomstertoppen, .flIl)l-S’k]‘æg og þeldkjevle; sammen med disse flndes, saaledes f. eks. ved Stamsund, blaaklokker og blaaknap, violer (viola (’(lIliIl(l), gullr“is og marim;jel(le, engekall og t(epperod, de fire sidste med gule blomster, endvidere .s-is-selrod,