Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/670

VrEKSTLIVET. 657 for det meste uden antydning til blomsterdannelse. De grønne blade varede ved helt til stængelens top; men hist og her fandtes der individer med normal blomsterudvikling, og foruden disse var der i1ere eiendommelige mellemformer; enkelte havde ingen blom- ster, ,men svøbbladene var tilstede, enten helt hvide eller hvid- og grønbrogede, eller etpar af svøbbladene var hvide, -de øvrige grønne De samme overgange i svøbbladenes farver fandtes ogsaa hos de blomstrende individer, hvor disse blade endog kunde være helt grønne og se ud som stængelbladene nedenfor-. Endel andre planter kan ogsaa være almindelige i skogbunden i Nordland, saaledes naarislegræs eller linnea og skogs(jernen (trientalis europæa), med oftest én hvid, 1-egelmæssig, stjerneformet blomst og gjerne 7 blade i krands lige under denne, desuden marimjelde, to ind- byrdes temmelig lige arter (melampyrum pratense og silvati(?um), med smale, ofte noget brunlige blade og smaa, læbedannede, gule blomster i bladhjørnerne. Enkelte steder findes her ogsaa vintergrønarter i skogene; saaledes vokser den 1-blomstrende St. ()lavs lysestage (pyrola um)iora) bl. a. ved Mosjøen i furuskog og etpar steder i Saltdalen, paa sidstnævnte sted ogsaa den mangeblomstrede, store art, pyrola rotundijolia. Den ensidige vintergrøn (pyrola seCunda) og den kugle- blomstrede v“intergrøn, perleblo-m (pyrola minor-) er begge temmelig almindelige i amtet. Den pragtfulde plante fruesko ((:ypr‘ipedium ralCeolus) er fundet i skogene i Saltdalen, i Susendalen og etpar andre steder, den lille tvebla(I-art, listera Cordata, f. eks. ved Kraakmo i Hammerø og Korsnes i Tysfjorden, og koralrod ((rorallorrhiZa innata), som har korallignende rodstok, gulagtig, bladløs stængel og gulgrønne blomster, findes ogsaa spredt i skogene i amtet. Hvor terrænet helder paa fjeldsiderne, og birken eller andre løvtræer, som or, asp og and1-e, danner skog eller krat, fortrænges den udprægede lyngvegetation og giver plads for vækster af et helt andet præg. Det er liernes planteselskab, som, under ellers gunstige forhold, raader her. V(ekstlivet i lier-ne. Et af de interessanteste planteselskaber i Nordlands amt er uden tvivl liernes. De er knyttet til fjeld- siderne, især i noget høiere niveau, hvor birkeskogen er glissen og græsvæksten lidt tættere; men herfra strækker de sig opover, ofte meget længere, end birken naar, og farver fjeldsiden med det friskeste grønne og et broget farveflor, som kan lyse helt fra dalen eller fjorden. I kystegnene kan saadanne blomster- og græslier træffes lige ned til havets niveau. Disse nordlandske urtelier er kanske mest eiendommelige ved sit skiftende præg. Paa somme steder kan de have den mest forskjelligartede sammen- Sætning og bestaa af et stort antal arter omtrent ligelig fordelt, men oftere er det tilfældet, at faa, etpar eller endog kun en 42 - Nordlands amt l.