Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/671

658 NORDLANDS AMT. eneste art faar overtaget og raader over større strækninger, medens da de øvrige arter træder i baggrunden og svinder i totalind- trykket. Saaledes vil man her kunne finde fugtige, skyggefulde skraaninger dækkede af det tætteste bregnekrat, bestaaende af flere bregnearter eller med en i overvægt. De almindeligste bregner i lierne er skogburknen (asplenium -flli.23 femina), ormetelgen (polystiChum .fllix ma.9), brodtelg (polystichum .spinulosuný, polypodium rhæti(?um, som er meget lig skogburknen, og strudsvingen (struthiopteris germaniCa), hvis blade er stillede i en tragtformig roset, fra hvis midte der rager op andre, meget mindre blade, som bærer sporerne og bliver mørkebrune ved disses mod- ning. Alle de nu nævnte bregner er i almindelighed høie og kraftige arter; imidlertid vil man neppe længere syd kunne se dem i den frodige skikkelse som i lierne under høiere bredder. Det er nemlig her ikke saa sjelden at finde dem betydelig mere end meterhøie. Bregnekrattene kan træffes snart sagt i alle dele af Nord- land, i indlandet som ved kysten, paa Lofotøerne og selv paa de smaa kystøer, som, for kun at nævne etpar eksempler. paa Hestmandøen, Buø og Storø ved Grønø, hvor bregnerne kan danne tætte bestande over en større overflade. Der er dog ogsaa egne i Nordlands amt, hvor bregnerne hører til de sjeldnere forekom- mende planter. En af de bregnefattigste trakter i Nordland er saaledes omegnen om Bodø, hvor de tætte bregnebestande er saa godt som ukjendte. I andre lier kan bregnerne værei mindretal, og andre vækster raader i plantesamfundet. Her skal beskrives en li fra Hollabrun, Lilandsfjeldet i Ofoten. Den kan ved sin plantesammensætning gjælde som en almindelig type for flere nordlandske urtelier. Over store dele af lien er skogstorkeneb (geranium silvati(?um) den mest fremtrædende plante; den forekommer her flekkevis i saa stor mængde, at den er helt forherskende. Kommer man til en gunstig tid, vil hele lien være farvet af dens overvældende blomstermængder. Det er ikke usandsynligt, at blomsternes farver her og under de høie breddegrader overhovedet har flere nuancer og er renere og klarere end længere syd. Skogstorkenebs blomster kan saaledes i disse nordlige lier være rent hvide og har flere overgange til den røde farve og til den fiolette, som sydpaa er den omtrent eneraadende farve hos denne art. Men dernæst kan blomsterne i Nordland ogsaa være stærkt blaa, og denne farve er her meget hyppig. I lien paa Lilandsfjeldet var den blaa farve den almin- deligste. Planten var her ikke sjelden over 1 m. høi, indtil ]2() cm., og dens blomsterkroner havde et tvermaal af optil 4.5 cm. Sammen med skogstorkeneb vokser her i lien turt, ind- til 177 (-m. høi og med blade af 35 cm.s længde, baldrian, ogsaa