Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/681

668 NoBm.AN1)s AMT. aurikelfamilien med melne blade i roset ved grunden og en skjær-m af fiolette, vellugtende blomster i stængelspidsen, og desuden findes saagodtsom alle de for Sandviktinden“ nævnte fje1dplanter ogsaa hei-. e Plantevæksten paa fjeldene i amtets sydligere egne er i det hele lidet undersøgt. Kun ved man, at skiferfjeldene i Dunder- 1andsdalen (Bredekfjeld, Durmaalshaugen, Rødfjeld o. a.) har ikke saa faa planter, og der er -endel ganske overraskende fund fra Susenda1sfjeldene. Her paa disse fjelde findes saaledes foruden reinblom, j)eld(“jæreblom, snesoløien, og den lille orkidé, Chamæorehi-S alpina, astragalus oroboides og oxytropis lapponiea, polarvidjen, saxi- “fraga (-ernua og den én-blomstrede form af s(jemesildren (saxij“raga -S-tellariLs [3 Comosa) og mange andre, ogsaa den i nordlige fjeld- trakter meget sjeldne, gulblomstrede draba alpina. „ Plantelivet paa myrerne og paa meget .fugt“ige steder. Nord- lands amt er rigt paa myrer. Der er myrer i alle høider, fra høifjeldet og ned i dalene, og ikke bare i indlandet, men ogsaa ude i kystegnene. I alt væsentligt har myrernes vegetation det samme præg overalt; det er moser, som udgjør hovedmassen af plantedækket, mest torvmos eller kvitmos (sphagnum); andre steder kan græssene være i overvægt og danne græsmyr. Men i mos- dækket er der andre vækster, mest blomsterplanter, krybende gjennem mosen eller stikkende op af denne, og det er disse, ved sine blomsterfarver eller ved arternes indbyrdes afveksling lettere iøinefaldende planter, der menes, naar der i daglig tale bruges benævnelsen myrplanter. En karakteristisk myr er Bodømyren. Fladlandet indover fra Bodø har gjennem tiderne dannet et stort myrlænde, som imidlertid i vore dage mere og mere viger pladsen for dyrkede marker. Paa disse myrer staar der et ikke saa lidet antal planter. Først og fremst er her mængder af myruld (eriophorum), baade den lille art, eriophorum alpinum, og af de store arter eriophov“um vaginatum med ét aks og eriophorum lati.folium og angustij’olium med flere aks. Almindelige paa disse myrer er ogsaa myr-hat med koblede blade og rødbrune blomster, tættegræs med vakkert blaa, uregel- mæssige blomster og ved stængelens grund en roset af slimede b1ade, hvor smaadyr let bliver siddende fast, for saa at «for- tæres» af planten. «Insektædende» er ogsaa soldug, hvis blade paa oversiden er forsynet med stilkede, klare kjertler, der i sol- skinnet glimter som dugper]er; dersom et insekt sætter sig paa bladet, kommer alle kjertlerne i bevægelse og lægger sig tilsidst over insektet. Foruden disse planter findes her ogsaa multer, skintryte, kr(Bkling og røslyng, k-1:itlyng (and“romeda poli-folia) med lyse-