Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/69

klædte nederst ofte skogklædte især da af løvtræer. Hist og her styrter en fos ned 1 spring udover fJeldsiderne. Naar snesmelt- n1ngen er forb1 sv1nder den ind Ved Vandets øverste ende ved Sk;)ønsfaa, er der atter ven- l1ge 0mg1VeISef med vakker b1rkeskog og rig skogbund og et ter- rasseform1gt stigende landskab forbi hvilket elven flyder i stærk strøm Fra Sk7ønstaa er der en Jernbane der med stærk stiguing og 1 skarpe kurver fører 13 km gJennem ‘S’kjønstaadal til Lang- tatn der atter befares af dampbaade Sulite1maselskabets ad- mm1strat1onsbygmnger ligger ved Langvatn paa Furulund. Paa I angvatn kommer man forb1 flere prægtige vandfald. Galm1 kaster s1g 1 kaskader nedover, smal oventil, med enkelte sprøit bredere nedenfor med 1ange, vakre styrtninger. Længere oppe ligger Rups1(el1er Ruopsi) med stort, bredt fald og svær røg Rups1 skal paa finnesproget betyde «den røde», et t1lnavn til den onde E1ven kaldes af finnerne saa, fordi den undertiden tog renen fra dem. Længere oppe, nær Fagerli, styr- ter G-iken ned i prægtige, tredobbelte fald, og helt oppe ved Vandets ende vælter Laami skumhvid nedover, og Balmi, den største og mægtigste af alle fosserne, men er uden lodret fa d. - Skogen ved Langvatn øde1ægges af svovlrøgen fra hytten paa Fagerli. Vaskeriet for ma1men eller opberedningsansta1ten ligger ved Sandnes, og hytten ligger ved Fagerli, begge steder ved Lang- vatn. Gruberne, som andetsteds er omtalt, ligger paa begge sider af LangVatn. Sulite1ma bergværk er for tiden, 1906, det største i landet; dets arbeidsbelæg er efterhaanden vokset til 15O0 mand, og dets produktion har i sidste aar naaet 10O 00O tons. Øst og nord for Langvatn ligger henimod den svenske grændse høie fjelde; høiest er‘S1åät(glmøtoppe)Ze, blandt hvilke Stortoppen naar,„1.9„Qå„JI1-.- En østligere liggende Ënavnløs top, Nordlands hð‘lË(3-S’t6 56 NORDI-ANDS AMT- l Y . ’ U O ’ C G ’ . ’ I puPæh-naar l 9l4i m. Svære bræer optræder i denne egn af Fauske herred, Sulitelmabræerne og den endnu større Blaamands129en med omliggende bræer, der andetsteds er omta1te. Skjerstadfjorden bøier i den indre del mod syd, og ved fjordens bund ligger strandstedet Rognan i Saltdalen herred. Fra Rognan gaar Salfdalen op i sydlig retning. Saltdalen er“ en rummelig og vakker dal med taalelig velbyggede gaarde og en god landevei. Saltelven strømmer gjennem dalen. Her er store moer af naaleskog og løvSkog. Man ser opover mod det høie Øljjel(l, der stænger udsigten mod syd. Saltdalen fører op til den trange og vilde Junkerdal.s-ur og videre ‘C