684 NORDLANDS AMT. Flere gaarde i Nordland har faaet navn efter almen, nemlig Almli iVelfjorden; .4lmlien heder en gaard iVefsen og to gaarde i Mo, Alin-aasen en gaard i Velfjorden. I Holandsfjorden naar“den op til l16 m. o. h. Almen giver moden frugt i Beieren. Ved Steigen kan den give aarsskud paa 75 cm. Paa gaarden Dennes stod i 1884 en frodig alm, 8-9 m. høi, med en krone paa 9-10 m.; paa gaarden Hegge i Brønnø er en alm, som i 1877 var 12-13 m. høi. Nogen større udbredelse har ikke almen. Den synes tidligere at have vokset flere steder, hvor den nu ikke findes. Maaske er den nedhugget for i kornfattige aar at blande barken med melet. Ved Kabelvaag i Lofoten findes plantede almetræer, der sætter aarsskud lige til I m. lange og synes at trives godt. Bei)2ved, krossved (viburnum opulus) vokser vild til Beieren, og i Vefsen kan den blive 3-4 m. høi. Krossved vokser ved Beierfjordens bund omkring l90 km. nordligere end dens nordligste ellers kjendte voksested og halv- anden grad nordligere end dens nordgrændse i Finland. Den gaar op til 230 m. o. h. i Beieren. Hasselen 6:orylus aCellana) vokser paa Steigen pr(estegaard; i gode aar giver den moden frugt; den blomstrer i de første dage af mai, medens den i Kristiania blon1strer mellem 6te og 1Ode april. Der er høstet 25 liter nødder i 1883. Det er hasse1ens nordligste voksested, og det vides ikke, at den er plantet. Den vokser liggende, støtter sig til stene og klipper og har en høide paa 2 til 3 m. Hasselens næst nordligste voksested er i T)ongs- j)orden; den vokser her paa kalksten og bliver 4 m. høi. Plan- tet vokser den ogsaa nordligere end Steigen, men giver ikke nødder. Af andre plantede træer kan følgende vokse i Nordland paa gunstige steder: Ask (“fr(1“rinus e.“rCel(-io)î) kan plantet ved Kabelvaag blive træ- agtig, og den trives udmærket godt paa Steigen Ask Skades ofte af frosten. Dens nordgrændse som vildt- voksende træ her i landet er Leksvike)2 ved TrondhjemSfjorden. Paa Helgeland synes asken mange steder at trives som plantet træ. Ved Alstahaug gamle præstegaard findes saaledes 2 aske- træer, som blev udplantet i 1756. Det største af dem havde i 1863 en høide af 12 m., og stammen, der var 2.7O m. høi, havde i brysthøide 2.2 m. i omkreds. Løn (a(:er platanoides) ha-r været plantet i Steigen, Kabelvaag og i 1S‘tams2md. I Steigen har den givet over I m. lange aarsskud, og i Kabelvaag har løn11en blomstret og givet frø. Platanløn har ogsaa holdt sig i Steigen.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/697
Denne siden er ikke korrekturlest