Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/698

Denne siden er ikke korrekturlest

sKoG OG 1s1YBEB. 685 Fremdeles har sammesteds hestekasta)úen (æs(:ulus hippoCasfanum) været dyrket og har naaet en høide af 3-4 m. Bjergløn (acer pseudo plafam1s) har uden held været forsøgt i Bodø planteskole. Det nordligste sted i landet, hvor dette træ vides at være plantet, er i Steigen præstegaard, hvor det har holdt sig godt og givet indtil 94 cm. lange aarsskud. Lind (tilia parvij’olia) har været plantet paa Steigen præstegaard, som er det nordligste sted, den har været plantet; den kan faa lange aarsskud, men hver vinter gaar de ud og kommer næste aar op igjen fra roden. Hyll (cS“(lTVlWblt(Êu-S’ nigra) synes villig, men i planteskolen fryser den hver vinter lig potetgræs ned lige til roden. Om vaaren skyder den op, og ud paa sommeren staar busken der lige tæt og frisk. Det nordligste sted, hvor hyll vides plantet, er Sfeigen præstegaard. Ogsaa her trives den godt, men fryser i enkelte vintre ned for til vaaren atter at skyde op fra roden. Den blomstrer i ju1i, men har her ikke sat moden frugt, hvilket der- imod er tilfældet i Vefsen, ialfald i gode somre. Ek (guercus pedzm(-“i1lata) har man faaet til at vokse paa Alsta- haug og i Steigen. Bøken (jagus .s“ilvatiCa) paa Steigen præstegaard vokser langsomt, men den trives dog og har en løvrig krone. ’ I-Iagtorn (Cratægus monogynaj holder sig i Steigen og giver moden frugt der. Sølvpoppelen (populus alba) er plantet langs kysten til Steigen og trives godt, ogsaa hvor det blæser. “ Balsampoppelen ú)opulus basamij“era) trives paa gaarden DøYmes i Helgeland; i 1884 var det største træ her 9 m. høit med en krone paa 5 m. i diameter. Lærketræ (lariæ europæaj holdt sig godt i forstvæsenets plante- skole paa gaarden Storjord i Beieren, 3O km. fra havet. Paa gaarden Dennes staar et lærketræ 6-7 m. høit, og kronen har en diameter af 4.5 m. Cembra.furuen (pim1s cembra) er et haardført træ, som maaske burde forsøges i Nordland; den har paa sine steder vist sig haard- førere end norsk furu og buskfuru. Dens kongler giver det frø, som er kjendt under navn af russenødder. Skogens udbredelse og a.rea.let. I et manuskript af major ‘S’Chnitler, «Beskrivelse af Nordlands amt», giver han en god over- sigt over skogenes udbredelse, saaledes som de var i 1743: Ved sjøkanten og paa øerne er saa godt som ingen skog, og hvor der somme steder er skog, der er den ringe og liden, alene til brændefang, hvorfor indbyggerne der udenfor maa hente