Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/707

694 Paa de enkelte fordele sig saaledes: NORDLANDS AMT. fogderier antages disse tal og værdier at L Søndre Nordre Lofoten og I Hc1gc1c11(1. V Hc1gc1c11c1. 8“ItGÐ- vcccc1-mc1x. l Skogareal, km.2 .... . * 1 595 91O 985 40 H8Pflf uproduktivt, km.’ . . . 319 182 296 12 Hei-af produktivt, km.’ . . 1 276 726 689 28 Furuskog. km.’ ...... . W 25ö 253 344 - Granskog, km.’ ........ W 638 182 - - Lex-skog, 1xx11.2 ........ Y aas 291 S-1Ö 28 Barskog, værdi pr. maal, kr. . . ï 3] 3 4 - Løvskog, værdi pr. maal, kr. . . J 0.ä O.a 0.s 0.s Barsk0gens vær-di, kr ...... . 2 679 00O 1 311 O0O 1 376 000 - Løvsk(gens værdi. kr. ..... l 192 000 145 00O W 173 000 14 0O0 Skogens Samlede Væl’(lî, kr. . . 2 87l 000 1 4ö6 000 1 549 000 14 000 Efter direktør IOær skulde af landets samlede skogareal, 68978 km.2, 56 922 km.2 være produktiv skog og have en samlet værdi af 455 981000 kr., saa at Nordlands produktive skogareal, 2 721 km.2, skulde udgjøre 4.8 pct. af landets hele areal, og værdien, 5890 00O kr., 1.3 pct. af landets skoges samlede værdi. Til alle disse tal er at bemærke, at der først i tallene i «Jordbunden i Norge» er foretaget en stærk reduktion af skog- arealet, saaledes som det angives paa de udkomne karter, og senere er der i direktø1- Kjærs tal foretaget en yderligere reduk- tion af 22 til 23 pct., hvoraf følgen bliver, at man ved senere beregninger faar for g1mstige tal for skogenes bestand og tilvækst. 0ffe11tIig Sk0g. Nordland hører til det nordlandske ein- spektorat» og er delt i tre forvaltningsomraader, hvilke er Nordre Salten, Søndre Salten og Helgeland. Nordre Salten forvaltningsomraade indbefatter Lofoten og Vesteraalen fogderi samt af Salten fogderi Bodin, Nordfolden, Sørfolden, Kjerringø, Steigen, Ledingen, Hammerø, Tysfjorden, Evenes, Ankenes og Lødingen herreder. Søndre Salten forvaltningsom1-aade indbefatter resten af Salten fogderi. Helgeland forvaltningsomraade indbefatter Nordre og Søndre Helgeland fogderier. De vigtigste private skogs ligger paa Helgeland. Nordligere er der ingen større sammenhængende private skogkomplekser, men mindre teige, der i de fleste tilfælde er stærkt hugget, ial- fald, hvor der er tømmerskog.