Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/720

c - SKOG 0G MYRER. 707 af insekter, mus, sau og gjet og flytfinner, som de følgende eksempler viser e I den fugtige sommer 1902 udviklede ældre “og især yngre furuer store og saftige aarsskud, der ikke rak til at udvikles, før den tidlige høstfrost og vinter kom. Fra nytaar og udover vaaren 1903 begyndte saa furuskogens sidste aarsskud at tørke. I Susendalen stod furuskogen, især den yngre, overalt brun, som om brand havde faret hen over den. Træerne, især paa moerne, stod med visne, hængende aarsskud, hvis naale endnu hang fast, men var døde og rustbrune. Den sene vaar og kolde sommer tillod ikke træerne at skyde nye skud af mærkbar længde ved siden. Ikke nogen furu paa moerne og midt i lierne havde undgaaet skaden. Kun øverst i lierne var enkelte ungfuruer med grønne aarsskud. Ungtræerne vil vistnok for lang fremtid have vanskeligt for at-vokse fra det buskartede udseende, de faar der-ved, at tilfældig sparede sideskud optager kvistenes og toppens længdevækst. Denne skade blev iagttaget ogsaa i Mo og Hemnas-, men der mere spredt. At yngre graner i stort antal lider af frost, er en særdeles hyppig begivenhed i Hatfjelddalens skoge. Der indtræffer ofte skarpe frostnætter i august maaned. Efter en drivende sommer forøvrigt kan de unge, saftige skud ikke taale denne lave temperatur. Ogsaa i sommeren 1901 var det almindeligt, at endeskuddet fra 190O hang vissent og uden naale med spidsen ned, medens B-4 sideskud i 1901 var skudt op som nye toppe. Herved fremkommer de saakaldte «klurtoppe» i disse skoge. Skogen lider foruden ved frost ogsaa ved snetryk og storm. Saaledes led den yngre skog paa søndre side af Ranenelv i Mo statsskoge og delvis ogsaa enkelte i ]-Iemnes statsskoge ikke liden skade ved snetryk i 1901. Høsten 189O foraar-sagede voldsomme storme betydelig skade paa skogene, fornemmelig i Mo, Beieren, Saltdalen, Skjerstad og Hammerø. Værdien af den nedbrudte skog blev af forstvæsenet anslaaet til ca. 3000O kr. Under orkanen i 1892 blæste ned i Saltdalen paa Statens eiendom Ií)egmo og paa flere private eiendomme et anseeligt antal træer, saa større strækninger snaulagdes. . I ]-Iatj)“elddalen forekommer undertiden en temmelig udbredt herjing af fjeldbirkemaaleren, (-idaria dibutata, saa hele lier bliver afløvede. O Somme steder lider skogen ved skred, saaledes i den øverste del af Beierdalen, hvor Statens eiendomme begrændses af temmelig bratte fjeldsider. Her er dalbunden paa flere steder stærkt udsat for sneskred.