712 NOR1)I.ANDS AMT. virke. Afvirkningen fortsattes lige ind i 80-aarene og kuJminerede i 1882 eller 1883, da der fra skogene fremdreves ca. 2000O tylvter tømmen Henimod slutningen af 80-aarene ophørte driften, da skogene ikke havde stort mere at afgive. Saalænge skogbruget florerede, gav det befolkningen en rig adgang til arbeidsfortjeneste. Fortjenesten ophørte pludselig, og savnet føltes dobbelt ha“ardt, da kompaniet i kort tid havde
ort sig skogene saa indbringende som muligt uden hensyn til
skogens fremtidige trivsel. 0mkring Majavøtn er gjenvæksten omkring de høitliggende vande (ca. 4()0 m. o. h.) sen og daarlig; den var næsten helt ødelagt ved den voldsomme hugst, saa at der i aarrækker ikke kan paaregnes nogen drivværdig skog. Omkring det noget lavere liggende Sefridvatn stod smaa- granerne spredte, sygelige og forkrøblede mellem de graa tørtræer, medens stubberne efter en mægtigere skog viser, hvorledes den af naturen glisne skog er udtyndet. Lavere ned til Kjerringvatn og Svenni11gvøtn, neppe over 300-25O m. o. h., stod skogene før tæt, da hugsten begyndtes, medens efter hugsten den gjenstaaende, oftest hentørrede yngre naaleskog staar der med ofte vindtørre og visne grene op over birkeskogen, der er vokset frodigere frem. “ Birkeskogen kan paa steder-, hvor gjenvæksten endnu er nogenlunde kraftig, være forløber for naaleskogen, saa at denne efter 50 à 60 aars forløb kan fortrænge birken, men i høitlig- gende strækninger med ringe tilvækst og mangel paa kraftige frøtræer vil der visselig gaa langt flere decennier, før den værdi- fulde naaleskog i ly af birkeskogen faar dannet tæt skog. Træerne er hugget for fode til et meget lavt maa1. Herved er store strækninger af skogmarken forsumpet eller forringet, saa at birk og or paa saadanne steder har vanskeligt for at vokse frem. I Øvre VejI9en viser kompaniets skoge omtrent det samme billede som i Svenningdalen. Birkeskogen kommer temmelig fro- dig op, omend yngre grantræer hist og her enkeltvis eller i grupper løfter sig over løvskogen. Gjenvæksten er her noget bedre end i Svenningdalen, da afskogningen i Øvre V efsen foregik i et kortere tidsrum, saa jord- bunden i denne mere beSkyttede dalstrækning ikke forringedes væsentlig, før løvskogen i forening med den gjenstaaende unge naaleskog vokste op over de gamle hugstflader. Fipl‘ingdalen gaar parallelt med Svenningda1en, og i dalen ligger Øvre og Nedre Fiplingvatn. Skogene her havde lidt ad- skillig ved den ødelæggende orkan, som i oktober 1837 afskogede store strækninger, men de stod dog tæt, da hugsten tog fart uden
