7I6 - NORDLANDS AMT. med et samlet kubikindhold af 104465O m.9 og med tillæg af 20 pct. for top og affald 1253 580 m.s Fordelt paa hver km.9 over det reducerte skogareal, 360 km.2, bliver dette 3482 m.8 pr. km.9 eller 34.8 m.3 pr. ha. eller 109 kubikfod pr. maal hugget fra l867 til 1885 eller i 18 aar. Dette giver aarlig 193 m.9 pr. km.2 eller 6.1 kubikfod pr. maal. For- deles hugsten paa det hele reducerte areal, bliver hugsten pr. km.9 end mindre. Disse .tal synes at vise, at bestanden over de største dele af Vefsenelvens nedslagsdistrikt har været meget glissen, og at disse skoges tilvækst ikke er stor. Der gaar mindst 100 aar eller mere, før der bliver et tømmertræ, og naar bestanden efter l0O aar ikke er mere end 34.8 m.’ pr. ha., giver dette en til- vækst af 0.348 m.s pr. ha. aarlig eller 1.09 kubikfod pr. maal. Der er vasdrag i det sydlige Norge-, hvor der aarlig hugges l93 m.9 pr. km.2 skog eller 6.1 kubikfod pr. ma-al, uden at skogen for- hugges som i Hatfjelddalen. Hvis skogene er fuldstændig udhuggede efter en hugst af 3482 m.3 pr. km.2 eller 34.8 m.3 pr. ha., saa staar de i klasse med skogene paa Hadeland af 4de og 5te bonitet, med en aarlig vækst af l kubikfod pr. maal eller 0.3 m.3 pr. ha. Disse tal er forskjellige fra de, som takstkomiteen for Hat- fjelddalens skogkjøb angiver. I denne komites indberetning heder det: Hugsten i dette herred begyndte i l866 med 12000 tylvter, den mindste fremdrevne stolt var lO alen 9‘‘. Hugsten steg til 1885, da der fremdreves ca. 25 O00 tylvter ned til 8 alen 5“ paa roden. Det fra Hatfjelddalen herred fremkomne tømmer anslaaes til ca. 4O0 0OO tylvter, foruden det, der huggedes af de brugsberettigede til eget behov, til skogstuer, veie og flødnings- damme m. m. samt den betydelige mængde af undermaalstømmer, der gjenlaa i skogene og raadnede efter de første aarshugster. Desuden var før Salget til englænderne fremdrevet ikke ubetyde- ligt tømmer fra Unkervasskogene. Det areal, hvorover hugsten foregik, anslaaes til ca. 2OO km.2, heri medregnet skog, hvor granen stod spredt blandt birkeskogen samt indjorder, myr og berg. Paa en flade af 2OO km.2 skulde være hugget 1600 0OO m.3 træ eller pr. ha. 8O m.9 Ansættes kubikindholdet pr. ‘tylvt tøm- mer til 3 m.3, skal der være hugget l2OO 000 m.3, der giver 6O m.3 pr. ha. skogland med impedimenter indbefattet. Der er saaledes hugget 240 stykker tømmer pr. ha. eller 24 stykker pr. maal. Man vil ved at sammenligne dette resultat med f. eks. hypothekbankens skogtakster finde, at disse skoge ikke stod synderlig tilbage for de østlandske. Dette resultat er neppe rigtigt.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/729
Denne siden er ikke korrekturlest