SKOG OG MYRER. 717 Her er den samlede hugst, 400 00O tylvter, fordelt paa Hat- fjelddalen herred alene istedetfor baade paa Hatfjelddalen og Vefsen, og tallet er vistnok for stort, idet der neppe er hugget mere end noget over 3OO 00O tylvter. Idet alle disse tylvter for- deles paa 20O km.2, og idet en tylvt sættes i gjennemsnit til 3 eller 4 m.3, faaes, at der er hugget 60 eller 80 m.8 pr. km.2 med impedimenter indbefattet Skogarealet er reduceret fra 54O til 2O0 km.2 Ved disse beregninger, hvor skogarealerne er ufuldkommen kjendt, og hvor der maa lægges ind et skjøn over, hvor meget skogen skal reduceres, er det resultat, hvortil man kommer, usik- kert, men alle de arealer, som opgives, og den hug-st, som er foretaget efter indberetningerne, viser, at tilvæksten af skog over et større omraade i Nordlands amt neppe nogensteds kommer op over 1 til 2 kubikfod pr. maal eller O.3 til O.6 m.3 pr. ha. Drift Og flød11i11g. Der er faa af de nordlige skoge, der er skikkede til at forynges ved gruppehugst, og endnu færre, hvor trakth11gst kan finde anvendelse. Man vil i de fleste til- fælde være anvist til at anvende plukningshugst, afpasset efter træslag, sted og vækst. Man bør nødig anvende gruppehugst paa moer, der er ud- satte for den om høsten tildels herskende orkanagtige østenvind. Hugstfladerne bør ialfald gjøres smaa og ikke lægges nærmere skogkanten end l0O m. - Barskog og birkeskog er allerede i gammel tid forhugget, og klagerne herover er mere end 100 aar gamle. E. H. Ro.genvinge, som var sorenskriver i Salten fra 1778 til l793, skriver saaledes: «Skogene i Salten fogderi fortjener ikke plads paa papiret, da de er aldeles ødelagte.» Han mener, at ingen skog kunde holde ud en behandling som den, Saltens skogs er udsat for. Bordene blev hugget med øks, to bord af en stok. Petter Dass er inde paa tanken om at bygge sage i Nordland: I Beieren voxer en kostelig Skov Af Furu og andet, Som gjøres Behov Til By-gning. til Huser og Tommer. Der hugge Bu-l‘’innerne Planker og Bord, Af hvilke de kjækkeste Jægter blir gjord, Som uogenstcds flyder paa Strømmer; Hvis derudaf nogen skuld’ gjøre Anfang At skaffe med Tiden Sag-Møller paa Gang, Da kunde den Næring vel gavne For dennen1, der komme kan saadant afsted, Men Jægternes Bygning forlagdes derved, Som bruges paa Strømmer og HaVne.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/730
Denne siden er ikke korrekturlest