Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/736

SkoG os MYREn. 723 Velfjorden og Bindalen. Der er kun faa storbaade tilleie til disse ture, og de gaar hele sommeren. Nye baade vil man nødig leie bort til at Seile med ved, da de store, tunge stokke let skamferer baadene; de faar sprækker i bordene, ramponerede kjeiper, riper, kløvede tiljer og tofter o.s.v.; det er derfor kun væsentlig gamle baade, som gaar i disse ruter. Der er 2 mand paa baaden. Folk inde i fjordene har hugget og kjørt lasten ned til Stranden, baadenes bæreevne skal takseres fra 27-36 læs; 33 læs er den almindelige takst. Det er i Helgeland især gi-anved, som kjøbes. Lidt birkeved har gaardmændene hjemme, og saa torv; den er det væsentlige brændsel. Men noget ved gaar altid med til tændved, bagerved og til Lofoten og været. Paa disse ved- ture kjøbes gavnstræ til kjeiper, riper, tiljer, river, skjæker, ekse- skaft, knivskaft m. m. Naar man kommer hjem, og lasten er bragt paa land, skaver man barken af stokkene, forat de skal tørre. Von Bu(?h omtaler i 1807, at man i Lødingen ikke brugte den birkeskog, som laa i nogen afstand fra kysten. «Det er for besværligt at hente veden 1,‘‘2 mil landeveien. Man fører den meget lettere de 8 eller 1O mil fra Tysfjorden i baad, thi hvad man med den korte afstand paa land kan føre frem paa mange dage, det greier man tilvands med den lange afstand paa en enkelt dag. Saaledes er det overalt paa disse kyster. Øboerne, og det endog paa Helgeland, henter fra bunden af fjordene den ved, som de trænger om vinteren, og laster jægter med den eller Samler den i store flaader, som ikke uden fare naar sine bestem- melseSsteder tvers over det store hav. De smaa skoge i det indre af de største øer bliver sjelden benyttet, selv om de er ganske nær; thi hvem vilde tage saa megen tid bort fra fiskeriet, og hvem havde vel heste nok til at føre de fældte træer til huset.» Opgaverne over, hvad der er hugget i statsskogene til de brugsberettigede i 1896 til l902, tillader at beregne forbruget af trævirke, da antallet af brugsberettigede er angivet. I Nordre Salten er u(lvist til 36 brugsberettigede 27.5 m.9 til hver, i 1S‘øndre Salten til 43 brugsberettigede 2l.1 m.3 til hver og i Helgeland uden Hatfjelddalen til 20l brugsberettige 37.6 m.9 til hver brugsberettiget. I Helgeland med Hatj)“el(ldalen er udvist til 314 brugsberettigede: E t UdVlSt m 11Vcx l Udv1st ved m ï Udvist ialt. Der-af ved. brugsborett1get hver brugs- pj A 1alt. ber-etti g1-t. 1Í M1F“ l W F ““---1H.Í - l90O . . . . P 12 os3 1O voo ser :34.1 l901 . . . Z 11 701 ; 1O 4OO 37.0 33.1 1902 . . 12 233 å 1O 91O 39.o 3.4.-1