SKOG 0G MYRER. 727 I forsøgshaven paa Adlisberg viste de unge planter følgende gjennemsnitshøider over jorden: i Gjennemsnitshoide I c1n. af ti Fr-øets opr1ndelse. 2.ur1ge i l barme i ild lide-laaflge
frøplanter-. planter-. planter-.
Winterth11r, 545 m. . . 13.a 29.4 44.2 Adlisberg, 700 - . . n IO.1 23.1 36.1 PiIatuS, I OO0 - . . l 9.4 23.1 37.1 1.cx1Zcx11cj(1c, 1 Öåo - . . L Ö.; 14.4 22.1 Engadin. I 800 -- . . W 4.9 14.1 21.s Stort, vægtigt frø giver altid kraftig-ere planter end smaat frø fra de samme træer; men saar man ved siden af hverandre 1avlandsfrø og høifjeldsfrø af nøiagtig samme større1se, vil allige- vel lavlandsplanterne faa et langt forsprang for høifjeldsplanterne. Frøets størrelse har langt mindre betydning end dets afstamning. Planter af høifjeldsfrø har et rodsystem, som er forholdsvis større end hos lavlandsplanterne; deres blade er i det hele for- holdsvis tykkere og Stivere, og barken hos de unge planter er for- holdsvis tyk. Forsøg med de øvrige træsort-er viser i det hele de samme resultater som forsøgene med gran. Hos lærketræerne var dog forskjellen i væksthastighed ikke saa iøinefaldende; lær-kep1anter af frø fra 70O til 170O m.s høide o. h. viste ingen væsentlig forskjel i sin vækst; først ovenfor 17OO m.s høide fandtes den langsommere vækst at være arvelig fæstnet. “ Planter af høifjeldsfrø vil paa høifjeldet i længden seire i konkurrencen med planter fra lavlandet, selv om disse kan vokse raskere til en begyndelse. Lavlandsplanterne kan ligesaa godt som høifjeldsplanterne taale sen frost om vaaren, men naar frost kommer tidlig om høsten, har fjeldplanterne allerede afsluttet sin vækst; men lavlandsp1anterne fortsætter sin vækst længere “og fryser let bort. Unge graner af fjeldfrø taa1er ogsaa sneens tyngde bedre end lavlandsgraner. s Til plantninger i høifjeldet eller i Nordland bør man anvende planter, som stammer fra høifjeldsfrø eller fra Nordland. Men planteskolen behøver ikke at ligge høit tilfjelds eller i Nordland; de unge frøplanter beholder sine egenskaber, selv om de ogsaa saaes nede i varmere egne, og man vil paa lavlandet have den fordel, at man der lettere faa-r store og kraftige planter. Al p1antning i Nordland besværliggjøres ved k1imaet, der er en følge af landets nordlige beliggenhed. De smaa naaletræ- p1anter vokser sent, før de er 2-aarige kan de neppe omskoles.
