Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/744

SKOG OG MYRER. 731 Bliver torvarbeideren fortrængt af vandet, begynder han grav- ningen af en anden dam ved siden af, idet der kun bliver staa- ende igjen en mellemvæg mod den forladte dam, saa man en stund kan arbeide i fred, indtil ogsaa den nye torvgrav siver fuld af vand. Paa denne maade spares anlægsomkostninger, man har kun at skaffe spade og trillebør, men der bliver ofte lang vei til tørre- pladsen. Det er tungt at arbeide i disse torvgrave med den dyvaade myr; ofte bliver halvdelen af brændtorven igjen, da saavel karmer som endel af selve myren for hvert aar fryser istykker og ikke kan nyttiggjøres som stiktorv. - . Tilvirkningen foregaar saaledes paa den gamle vis. l)erved spildes meget brændemateriale, og torvmyren udsættes for øde- læggelse eller forringelse i værdi. Salg af torv har neppe betyd- ning udenfor flskeværene. Enkelte meierier har i den sidste tid begyndt at anvende torv istedetfor kul med heldigt resultat. I Brom2ø er der myrer med brændtorv af god beskaffenhed, men ikke med meget betydelig mægtighed. En stor del af myrerne er velskikket til opdyrkning. Paa Vega er der myrer med brændtorv, der ofte er mindre god, for lidet «moden» paa grund af for meget vand i myrerne. En passende afgrøftning vilde maaske her i løbet af nogle aar forbedre torven meget. Paa Al-9fenøen, Danm og flere steder er der rester af furu- skoge paa bunden af torvmyrerne. I enkelte bygder, isæri Vega, brydes op store fururødder i myrerne. Paa gaardene Floa, Ferset, Marken, Aasen, Risbakken og Gulsvaag i Vega graves saa mange rødder, at der ikke kjøbes ved i fjordene, eller ialfald lidet. De svære rødder sættes op paa gravkanten til tørring, og om vinteren kjøres de hjem og hugges istykker. Vistnok er der fururødder paa de fleste helge- landske øer, saa furuskog har vokset her, som de kjæmpemæssige rødder viser. Paa gaarden Moen i Vega findes der endnu endel furu. Og i gaarden Eidems udmark i samme præstegjeld er der en furuskog. Lofoten og Vesteraalen har store myrstrækninger meget for- skjellig fordelt mellem herrederne. 2 mand skjærer i 2 dage i Hadsel 6000 stykker torv, og det er tilstrækkeligt for en familie Der betales 2 kr. læsset. Mægtigheden af torven paa Hadseløen er 7-15 fod. De største, lavtliggende myrstrækninger, som nok kunde afgrøftes, har Andøen, hvor arealet af myrerne vistnok kan an- slaaes til l50 km.9 Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af myrerne i hele Dom-berg herred til 25O km.9, hvad der dog turde være for stort. Næst efter Andøen har vel Vestvaagøen de største