Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/745

732 NORDLANDS AMT. myr-strækninger og fladt, dyrkba1-t land. Buksnes heri-edsstyre1se angiver 40 km.2 dyrkbar, men udyrket jord, og det hele areal paa VestVaagøen, naar Borge tages med, kommer ’vel op til 70 km.2 Paa Langøen er der ligeledes store, dyr-kbare myrstrækninger; Bø herredsstyrelse angiver alene 30 km.2 i Bø herred, og baade Øksnes og Sortland har paa“Langøen store myrer og dyrkbart land. Paa øst-vaagøen er Vaagan hen-ed mindre rigt udstyret med flade myrstrækninger; herredsstyrelsen angiver kun 2 km.9; paa den til Gimsø herred hørende del af Østvaagø er der store myrer og myrlændte strækninger. . Paa selve G’im-søen er der myr og dyrkbar myr paa øens nordligste del med et area1 paa omtrent 18 km. Paa Moskenesø og Flakstadø eller i Flakstad herred angives af herredsstyrelsen 1O0 km.2 myr, et tal, som er altfor stort. Her- redsstyrelsen i Værø angiver 3-4 km.Z dyrkbar, men udyrket jord for dette herred. Torv fra myrerne er det sædvanlige brændsel paa Lofotøerne. Der er større myrstrækninger i mange af herrederne i Søndre Helgeland, saaledes i Veljjord, Herø og HaWelddalen, i Bindalen er en hel del mosemyr og muldmyr, i Brø)mø er muldmyr. Paa Tyøtta er der nogle større myrer paa etpar gaarde, almindelig mosemyr; i Alstahaug er en hel del myr. Ve-fs-en har store stræk- ninger mosemyrer, som ikke kan ansees for dyrkbare. I Nordre Helgeland har Dø)mes, Nesne, Hemnes og Mo myrer, mest mosemyrer, dog er der ogsaa muldmyrer eller blandingsjord. Lurø og Trænen har ikke større myrer, og Melø og Rede har ikke meget myr. I Salten har Gildeskaal, Nordfolden, ]Uerringø og Hammerø større myrstrækninger, Bodin har muldmyrer af stor udstrækning af god kvalitet; Skjex-stad har en masse niosemyrer, navnligi Valnesfjorden og paa Fauskeidet; Sørj“olden har mose- og muld- myrer. Steigen har betydelige strækninger af torv- og muldmyrer, Lødingen har endel myrer, Tysjjord har ikke store myr-strækninger. Evenes har store myrstrækninger, men de har ringe værdi som rydningslaud; Ankenes har kun mindre myrstrækninger. Brugen af torv staar ikke i forhold til amtets beholdning af udmærkede torvmyrer, der kunde udnyttes i en ganske anden udstrækning. Der er, som før omtalt, store myrstrækninger, som kan være gjenstand for dyrkning, som de store myrstrækninger paa Alsten- een, myrstrækningen omkring Bodø, som bestaar af god myrjord med unde-rlag af Sandblandet ler og tildels mergel. En myr af god beskaffenhed og heldig beliggenhed for opdyrkning er den i Skjerstad langs Valnesfjorden mellem gaarden Djupos og Vollan.