Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/749

736 NORDLANDS Al6IT. rede tidlig i mai hører man udover natten dens sang. Man træffer hele høsten udover baade rødvingen, gi-aatrosten og ring- trosten og det tildels i temmelig store skarer. Den første trækker vel snart bort, men de to sidste overvintrer endog heroppe i milde aar. Sidst i mai kommer gulerlen og vælger til opholdssted enge og græsbakker med smaaskog. Omtrent samtidig med gulerlen kommer svalerne, ladesvalen først og strandsvalen- noget senere. Den første kaldes sakssvale. Den 1ste juni pleier gjøken, den sidste trækfugl, at indfinde sig, og snart høres dens toner i skog og li. Nu er der fuld sommer. Det er havet og dets dyreliv, som giver disse nordlige lands- dele sit præg ved de talløse fiskebjerge af torsk og sild og ved de talrige individer af sjøfugle, som sammesteds flokker sig sam- men paa de saakaldte fuglebjerge. Fuglene paa fuglebjergene er alkerne, lomvierne, lunden og maaserne, svartbagen og graamaasen, videre krykjen og skarvene. A1mindelig er ogsaa efuglen, men den hækker ikke paa fugle- bjergene, men spredt, og af den er der mange paa ægvær og dunvær. Om vinteren staar fuglebjergene tomme, men om vaaren kommer sjøfuglene hvert aar og besætter sine pladse. Fuglebjerge er der paa øerne ved Røst, paa Værø, paa Nykerne i Malnes Sogn og paa Andeens ytterside. Lunden har et bekjendt fuglebjerg paa Lovunden. Fuglebjerget paa Værø er maaske det betydeligste, og beboerne paa gaarden Maastad fører sig det til nytte. Til at tage lunden i dens huller benytter man paa Maastad endnu smaa, kortbenede hunde, som afrettes. Fuglebjergene og æg- og dunværene skal senere omtales. Allerede i august begynder mange af smaafuglene at rusle sig til trækket, i september falder nysneen i fjeldene, birkeløvet begynder at falme, og aspen strør sine blade, og i store skarer drager fuglene mod syd. Ligesaa forsvinder om høsten alle sjøfuglene fra fuglebjergene, uden at man sikkert kan sige, hvor der bliver af dem om vinteren. Ja-gte11. Jagten dreves tidligere efter Blom ikke som sær- skilt næringsvei uden af finnerne. De havde kun de saakaldte flnnerifler, der var korte, fine i løbet og havde en næsten ret Stok og en mangelfuld laas; der var intet dæksel over fængpanden, og saaledes spildtes fængkrudtet. Ikke destomindre troede fin- nerne, at deres rifler var de fu]dkomneste, og de vilde ikke have andre Øvelsen gjorde, at de skjød meget sikkert med dem. Jagt paa madnyttigt vildt og paa rovdyr samt indsamling