Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/752

1)YRE1.1v o(; .1AGT. 739 I Melø her-red er endnu bjørn. Paa en af de store stene ved foden af Fykanfossen, straks ovenfor udløbet i fjorden ved Glaamen i Melø saaes en dag noget, som syntes at røre paa sig. To mand gik da i hver sin baad og roede til elveoset. Det var en bjørn, som sad der paa stenen midt i strideste fossen. Den rautede stygt og viste tænder, da en sten kastedes mod den. Folkene kastede stadig sten, saa bjørnen tilslut gik ned i fossen og fulgte med elven ud i sjøen. Bjørnen svømmede langsomt udover fjorden, og mændene roede efter. Bjørnen forsøgte at naa landet paa den modsatte side, men fjeldet var for glat og brat. Saa snudde bjørnen helt om og svøm- mede mod baadene. Andre vaaben end hver sit dræggetaug havde de ikke. som nu bandtes til en snare; med tauget mellem sig roede en baad paa hver side af bjørnen. I det øieblik bjørnen svømmede over tauget, kastede den ene mand sin ende af tauget over til kameraten i den anden baad. Denne greb taugenden og slog en rendeknude omkring og trak til. Bjørnen fik snaren om baglivet, og saa roede de bjørnen baglængs paa slæb. Da linen strammedes, hævedes bjørnens bagdel tilveirs, medens forparten samtidig sænkedes under vandet. Det varede derfor ikke længe, før bjørnen var kvalt. Bjørnen var stærkt forslaaet i ryggen. Det ene bagben havde 1idt, antagelig efter slag og stød, som den havde faaet under reisen udover den 9O m. høie og 20O m. lange Fykanfoss. Bjørnen havde øiensynlig forsøgt at svømme over Fykanvatn, men saa havde strømmen taget den med udover fossen (kaptein C. Bruun). I Gildeskaal er der bjørn i egnen omkring Ruffudalen, Stor- vatn, Langvatn og Stabburfleld. Bjørn forekommer enkeltvis i Beieren herred, men næsten aldrig i selve Beierdalen-, men etpar hjørne holder gjerne til i .4rstad- dalen. Tidligere var bjørnen talrig, navnlig i Arstaddalen; for mange aar siden kunde man ofte fra gaardene se 2 og 3 hjørne op i lierne. Øverst oppe i dalen er spor af gamle bjørnehier. I Bodin heri-ed har tidligere bjørn holdt til saavel i egnen om Valnesvatn som andetsteds, og navnlig da i Hegvasbotn. Det siges, at den sidste bjørn i Valnesvatnegnen blev skudt omkring 1880; i Hegvasbot11 er den seet senere, men ikke i de sidste aar. I Vatnbygden i Fauske forekommer en og anden bjørn; i -Skîjer-stad og Saltdalen er den meget sjelden, om den forekommer. Bjørn siges endnu at forekomme i Steigen, Ledingen og Ham- merø. Den opholder sig ikke til stadighed i Ledingen, men den gaar næsten hver høst fra Foldenfjord forbi Leinesfjordens bund og nordover. I Tysj)orden er der bjørn, og før var den meget almindelig Ved de forberedende arbeider for jernbanearbeidet fra Narvik