Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/754

Denne siden er ikke korrekturlest

1)YREI‘1v 0G .1AGT. 741 deres bytte, da den, aldeles død, straks vilde have synket i dybet.» Ramus beretter om Lofotøerne, at der er paa samme øer ogsaa meget høie fjeld, i hvilke mange bjøme findes, som gjør stor skade. Ulven ((:anis lupus) har i den sidste menneskealder været meget mindre talrig end før, men har dog holdt sig i Nordland. Til sine tider har den været talrig, andre tider har den været næsten borte. I de første aar efter 1845 blev der fældet noksaa mange ulve. I aarene 1846-5O blev der fældet l8 til l9 om aaret; i de tyve aar l866-85 blev der ialt fældet 17 ulve eller neppe 1 om aaret; i de sidste 20 aar er der heller ikke skudt stort mere end 1 om aaret. I femaaret 188l-85 sees ingen ulv at være skudt. Blom, som reiste her i 1827, skriver, at ulven var Nord- lands skadeligste rovdyr, men den forfulgtes næsten ikke. Ulven var da meget almindelig og gjorde især skade paa renen. Nogle egne og især øer var fri for denne landeplage, men naar finnen flyttede over paa øerne med sine ren, fulgte ulven ofte efter. Til Hadseløen, hvor man ikke vidste af ulv, var omkring l825 kommet en ulv, som huserede stygt der. I Bindalen heri-ed gjør ulven af og til skade paa renflokkene og smaafæet. I VelJjorden var i lange tider ikke seet ulv, men den indfandt sig igjen høsten og vinteren l886. I Vefsen sees ulven enkelte aar. I Hat[ielddalen forekommer ulven undertiden, og finnerne er meget ængstelige for den, da den er renens værste fiende. Flere steder er der fundet ren sønderrevne af ulv i Hatfjelddalen. Ulven holder sig i Lei“Yîfjorden og synes at gjøre streiftog ogsaa til Vefsen og Hemnes herreder. I Beieren forekom ulven af og til tidligere, da der var mere ren i fjeldene, men nu er den ikke seet paa flere aar. Ulven herjede i 1896 dygtig blandt rensdyrflokkene i Gilde- skaal, men senere holdt den sig gjerne borte fra Gildeskaal herred. Den er dog seet ved Stor-min i Gildeskaal. Fra Bodin hei-red har ulven længe holdt sig borte. I Skjerstad og Saltdalen vari 1827 ulven meget almindelig efter Blom. Den er nu næsten helt forsvunden fra Saltdalen og viser sig kun af og til om vinteren, helst parvis eller et enkelt individ forfølgende renen, naar finnerne kommer over fra Sverige Bjørne- og ulvejagt var i ældre dage i“ Tysj)“or-den næsten en næringsvei blandt indbyggerne. Ulvene maatte undertiden jages fra stuedørene eller fra de mest beboede gaardes jorder, som f. eks. fra præstegaarden. Det var ikke ualmi11deligt, at