Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/761

748 Nom)I.AN1)s Am’. der betaltes, som nævnt, tiende af kobbeveide. Dyrets spæk og kjed hørte til de almindelige retter; i middelalderen fandtes det paa den engelske konges bord. I Norge brugtes det meget al- mindelig ikke alene i middelalderen, men lige ned til den aller- sidste tid. Men smagen har forandret sig, saa at det nu kun ansees som simpel kost. Paa Petter Dass’s tid maa sælkjed, særlig af unge sæl, dem han kalder amering, have været anseet for en lækkerbisken, thi det heder : (Man krænged ham Huden, slog Spækket i Salt, Og Kjedet- opaad de med Stuv og med alt, D Man saa dennem engang ei svede. Men Spækket blev solgt til Øværingen bort, Som gave for I’undet u-pluten en 0rt, Der handledes rede mod rede. De ladde strax atter og ramte ret just Ameringens Skolt med en tindrende Pust, Jeg mener hin aarsgammel Unge. Vi bod vore Grander til Gjest der oppaa; Den spækrund’ Amering befnldt dennem saa, De slikked baad’ Finger og Tunge.ɔ De sæler, som forekommer, er: Fjordsælen eller den almindelige sælhund, stenkobben (phoCa vita- lina) er ikke sjelden. I mængde forekommer den ved Rest, paa øer og skjær udenfor Flakstadø, udenfor Hov-gevær og paa Andeen. Det har hændt paa Rest, at en sælhund blev krøket under pilking efter torsk paa 1O-12 favnes dybde. I Lojbten har der til forskjellige tider været en mængde sten- kobbe, men den har ikke gjort skade paa fiskerierne. Ved Mebevær nordligst paa Helgeland dreves i begyndelsen af det 19de a-arhundrede kobbefangst paa de ytterste holmer og skjær. Det var stenkobbe og en og anden havert, som fangedes der. Naar kobben ynglede, reiste beboerne af Mele, som havde eneret til fangsten der, ud til holmerne og slog og skjød kobbe i saadan mængde, at en otringsbaad kunde blive lastet, hver gang man var derude paa fangst. Men heller ikke der ansaaes den som skadelig for fiskeriet. Ringsælen eller snadden (pho(-a .foetida) følger lodden og silden. Fjordsælen og ringsælen kan kaldes ferskvandssæler, men de trives lige godt ogsaa i saltvand, i fjerde og elve. De er skadelig for lakse1isket og for de laksartede fiske i almindelighed, men ikke for havfisket. ’ l 1903 var snadden eller ringsælen almindelig i VesWorden. Paa Vær-ø og Rest var i 1903 snadden talrig. Ringsælen forekommer af og til blandt de kobbeskind, man ser opover Helgelan(l; i 1903 var den talrigere end ellers. Rz1ssekobben, «kobbc1n» (pho(-a groenlandiCa) er ogsaa kaldt