Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/762

DYREL1V os JAGT. 749 grønlandssælen, paa dansk svartMden, af fangerne kaldes den kvit- s:jøsælen og Jan Mayen-sælen, af de norske spitsbergenfarere kaldes den sadelryg, af Jan Mayen-farerne sadelsæl. Det er denne sæl, som i enkelte aar besøger de nordlige kyster i mængde. Hvor der i 1903 foregik godt hjemmefiske i fjordene og mellem øerne, var det slut med fisket, da kobben viste sig. Og ude ved kysten, hvor der ofte fiskes adskillig torsk i december, fik man kobbe i garnene istedetfor torsk. „ Fiskerne anser kobbevandring som en landeplage, idet de -antager, at den er aarsag til den mangel paa fisk, som nu bar hersket i længere tid. I Vesteraalen og paa Lo.fotens ytterside fik man i 1903 ingen fisk paa gar11 og liner, kun nogle kobber. I Ra.ftsundet viste den sig. Spredt forekom kobben i 1903 langs hele Nordlands kyst, saa hjemmefisket aftog meget. Alle steder var det vanskeligt at faa fersk fisk og paa de fleste steder slet ingen fisk, i Mosjøen var der ikke fisk at faa kjøbt. I smaa flokke optraadte kobben hyppig, helst i bugter og smaa fjorde, hvor der var is. Halvdelen af de fiskere, der brugte smaafiskgarn, fangede paa disse en eller flere kobber, og alle fiskere fik lidet eller ingen fisk. Paa linerne hang meget ofte bare fiske- l1oveder og af og til en kobbe. .En af Brønnøs fiskere trak linen i 1903, da en diger kobbe kom bort til baaden og gav sig til at plukke af de faa fiske, der var paa linen, efterbvert som manden trak. Da manden slog efter den med aaren, reiste den sig ret op fra vandet som en mand og havde nær brukket sig ind i baaden, idet den bed efter fiskerens arm. Kobben fortsatte fiskeriet bare er armslængde fra baaden, og manden fandt det raadeligst at kappe linen og rømme valpladsen. . Indvandringen af russekobbe begyndte i Finmarken og kom i 1903 til Tromsø amt og de tilgrændsende dele af Nordlands amt. Helt fra Østfinmarken og nedover langs hele kysterne af Finmarkens, Tromsø og det nordlige af Nordlands amter fore- kom den i stor mængde. Fiskerne frygtede i 1903 meget for, at russekobben skulde holde skreien helt borte fra Lofoten. Nogen fangst var der ikke ved de første prøvesætninger og baade januar og næsten hele februar maaned gik, uden at der opdagedes spor af fisk. Efter de beretninger, man havde om russekobbens hei-jinger, frygtede de fleste af fiskerne for, at skreien skulde udeblive, især da der paa fiskehavet og langs Lofotkysten fangedes mange eksemplarer af russekobben Undersøgelsesdampskibet «Michael Sars» forsøgte sidst i februar forgjæves med liner paa dybt vand ved Ørsvaageggen,