Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/763

75O NoH1)I.AN1)S AMT. . men ved fornyet forsøg paa samme sted den 4de marts fik det 500 fisk, og de heldigste baade i Vestlofoten naaede optil 1000 fisk de nærmest paafølgende dage. - Resten af marts og hele april maaned holdt fisket sig jevnt godt over hele Lofoten, saa det endelige udbytte langt oversteg forventningen. Fisken var det aar usædvanlig mager; der var paafaldende lidet lever. Russekobben optraadte ikke i Nordland samlet i større flokke som i Finmarken. I januar og februar 1903 fik man paa de i denne tid udestaaende faa fiskeredskaber jevnlig samtidig flere kobber i de forskjellige fiskevær langs Lofoten, og den viste sig talrig i fjorde og sunde, saa der har ikke været faa. Skindene af 10 kobber, som paa én dag ilandbragtes til Reine, tilhørte grønlandssæl -eller russekobbe, snad eller ringsæl og stenkobbe. De fleste var grønlandssæl. Kobben saaes sjeldnere, efterat fisken var kommen. 0mkring 20de marts iagttoges dog i Raftsundet en større samling af russe- kobbe; der var fisket meget godt i 1øbet af etpar dage, men det ophørte da pludselig. I det aar havde man ogsaa det usædvanlige syn af hvidfisk i disse farvande. Graasælen (haleChoerus grypus) er sjelden i Nordland. Klapmydsen, kikneb (eystophora (?ristata), som i vestisen er saa talrig og gjenstand for fangst, er ikke hyppig i Nordland. Storkobben, haverten, ertneren (pho(Pa barbata) er den største sæl, op til 10 fod lang. Den er meget almindelig i østisen fra Spitsbergen mod Novaja Semlja og udgjør en væsentlig del af sælfangernes fangst. Ertneren holder i Nordland til ytterst ved havet, som Petter Dass omtaler: «Men Ertneren tilholder ved yderste Skjær, “ En temmelig Del udaf Spæk paa sig bær, Et græsseligt Dyr og forvoXen; Saa gammel en Par-t, at og Græs paa dem gi-or, Beklæd med en Hud, ret umaadelig stor, Som nogen Tid Hesten og OXen. Behager dig Huden, du kan den vel faa, Dog kommer hun dig to Rigsdaler at staa, Der er ei en Hvid at aftinge. Hvad er den til Nytte? maaske du vel spør-: Man Redskab af Huden til Hestene gjør, Til Seler, til Spe11sler og Ringe; Hun lægges i Barken og bliver bered; De kjækkeste Saaler, som nogen Mand ved, Kan sikkerlig (leruda1’ skjæres; En temmelig Alder man paa (le1mem gaar, R’ïOS(’0Vî(3l1S Huder slet intet formaar Mod dennem, vort Ex-tner mon bæ1-e.» S