nYREI.1v OG .1AGT. 753 Af flaggermus forekommer i Nordlands amt den nordiske “flag- germus (vespertilio nilssonii); den er almindelig i Salten og gaar endnu nord1igere. W “ Den langerede .flaggermus (plemtus auritus) -forekommer endnu i Saltdalen, men ikke saa talrig som den nordiske. Flaggermusen kaldes af befolkningen «sk“indpangen»; denne art, som udmærker sig ved lange erer, er truffet paa Stornes i Saltdalen, 40 km. fra sjøen, en vinter ved fældningen af en gammel, hul træstamme. De hang fasthagede med hovedet ned. l Saltdalen synes den at have sin nordgrændse. - “ I Nordland er der tre spidsmuse. Den almindelige spidsmus eller mussh:jer (sorex araneus) er særdeles hyppig. D11ergspidsmusen eller skjerel (sore.2: minutu2) forekommer mindre talrig. Vandspid.s-musen eller von(Isl1;jer (eressopns jodiens) er i Nordland almindelig. Den almindelige brune rolle (mus deeumanus) kom i det 18de aarhundrede, maaske først omkring l762, til landets vestkyst med skibe. Den er nu udbredt, men det heder, at den ikke vil trives somme steder. Sommer.felt beretter omkring 1820, at den førtes til Saltdalen i mængde fra Bergen, men den forsvandt igjen uden at udbrede sig videre. Musen eller husmusen (mus mus(ulus) er almindelig. Den almindelige marlemus eller moldvond (arvieola agrestis) er ud- bredt. Markmusen optræder paa de samme steder som klatre- musen og anretter skade paa furuens roddele. Vonden eller jordrotten, vasvond (arvi(“ola amphibius) kan i en- kelte aar være saa almindelig, at man somme steder overalt ser spor af dens gravninger. . Den langhalede klatremus (arviCola glareola) klatrer i træerne og angriber furuen. „ W Den lille jordrotte (arvi(“ola rattiøepsj kan i yngleaa1-ene træffes overalt paa fjeldet, selv ovenfor trægrændsen. Den lille graamus eller “flnmarks“musen, ogsaa kaldt den graa- sidede skogmus (arvieola r“nj’oCanus) har sit egentlige tilhold i Fin- markens høideplateauer; i 1882 under en lemænvandring kom den helt ned i Saltdalen. “ “ Den rødbrune skogmus (arvieola rulilusj er ligesom den almin- delige markmus og klatremusen skadelig for skogene. Nogle af disse mus kan i somme aar optræde i usædvanlig mængde, og slige aar kaldes «museaar». En masseforøgelse af mus er skadelig for furuskogen. I uhørte masser optraadte disse skadedyr i museaa1-et 1889, da klatremusen angreb ungfuruen i Nordranen; en enkelt mand paa gaarden B-jellaanes fangede i et paa laaven udstillet vandkar i løbet af 1O døgn 635 mus. Ogsaa i Saltdalens statsskoge bliver smaafuruen undertiden herjet af klatremusens angreb. Grene og skud bliver bidt af og 48 - Nordlands amt I.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/766
Denne siden er ikke korrekturlest