766 NORDLANDS AM’I’. land rauskolt og er ganske almindelig i Saltdalen, men ikke hyppig i Vesteraalen. S1)orta, sadelsvorta (oedem-ia fusCa) kaldes i Nordland s1;ærtan, er meget almindelig og hækker talrig ved fjeldvandene. Kulnebsvorta eller sjøorre (oedemia nigra) er ikke saa almin- delig. Haoella, trod-førar, aanglemaker (clangula glacial12sj kaldes i Nordland haval, anke; den kommer i september og senere fra det indre af Finmarken, og drager om vinteren længer syd, kom- mer igjen om foraaret og drager igjen bort i mai for at ruge længer nord. Om sommeren hækker den almindelig ogsaa ved fjeldvandene i Saltdalen og Beieren. Søndenfor findes den kun spredt og enkeltvis. Kuinand. sjorand, skjæran(l (clangula glaucion) kaldes i Nord- land stokand og er ganske almindelig. Edder;fuglen, e.fuglen, (ed eller ær (s-omateria mollisæma) er meget almindelig og hækker talrig paa dunværene. Den sees ofte i store flokke paa sjøen. Den er senere nærmere omtalt. H3darkong eller ædkong, pragtedderj’uglen, i Finmarken kaldt Spitsberg-edderj’ugl (somateria spe(vtabil-isj forekommer sammen med den almindelige edderfugl; den er iagttaget flere steder i Lofo- ten og Vestera-alen. Den forekommer sjelden paa Helgeland Fagergaasen eller den store jískand (mB7’gIL9 merganser) kaldes i Nordland domskrake. .Den hækker almindelig langs Saltelven. Fiskande)z eller straumanden (mergus serrator) kaldes i Nord- land ski-æk(m og er i Lofoten og Vesteraalen den hyppigste and næst edderfuglen. Storskarv1m (pholaCro(-orax (“arbo) er almindelig paa fuglebjer- gene, dog hækker den ogsaa paa øer inde i fjordene; den er taget i et laksegarn ved Nordnes i Saltelven (2 mil fra sjøen). Topskarv (phola(-ro(“oraa: gra(:ulus) er ikke talrig. Den ruger nederst paa fuglebjergene, men ogsaa under store stene ved havet Havsulen, sula (sula bassana) forekommer nu og da i Nord- land, men er sjelden. Makrelternen, terne, temza (sterna hirundo) kommer i første halvdel af juni. Den findes ved alle holmer. I-Iavternen G-terna ma(“rura) ruger almindelig Ved kysten og er den hyppigste terne i Lofoten; den er sjelden inderst i fjordene. Kvitmaasen eller .sÞm-aamaagen (larus Canus) lægger æg efter 2Ode mai, i regelen ikke paa de samme holmer som stormaa- gerne. Den er almindelig standfugl. Graamaagen eller .s-ædingen (larus argenfatusj er den maage, som er hyppigst paa ægværene; den begynder at lægge æg fra
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/779
Denne siden er ikke korrekturlest