Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/78

NATUn1.1G BEs1(AFFENH1-:1). 65 Længst ind gaar den Slange og smale fjord, som kaldes Hellenmjíorden, benævnes af finnerne Orjo vuodna. S Fra handelsstedet Korsnes, -ytterst paa fjordene vestside, sees i syd Hammerø med det tretakkede ’Pilthom og de saa- kaldte Sagflordtinder længere nede, “Tysfjorden med Hellemot*inderne, JIultimlen, Næstinden, ‘Strømtinden og længere i baggrunden, ind mod grændsen, Gefsi(?ok, Præstetinden og den mærkeligste af dem alle, Stedt“inden, og Valt-inden, iøst og nordøst Lødingen med Hesten, i nord og nordvest og udover mod sydvest den store, vide Vestfjord og, i baggrunden for den, hele Lofotrækken ud mod Værø. Sidefjorde til Tysjjord er GrundjÍ’jord, Mandjjord, Indre Tys- jjord med bunden Strømmen og Sørflord og den imposante Sted- )fford. Fra alle disse fjorde kan man gaa til Sverige; de fort- sætter i smaa dalfører, hvor stadig flytfinner fra Sverige kommer ned. Fra grændsen her er det ikke langt til de store sjøer og elve i Nordsverige, som Store Luleå-träsk, Torne-tråsk og Saitis- javrre med tilhørende elve, ad hvilke man med baad og finne- skyds kan komme langt ind i ennem Norbotten len og ned til kysten af Østersjøen. Overgangen til Sverige fra Hellemobotn er ikke lang, kun 2 m“ilÎ maaske knapt det, og ikke vanskelig. Navnlig fra Grund- fjorden er adgangen til grændsen kort og forholdsvis let. Hellemoflord er en trang fjord. Den fornemste gaard der- inde er Musken, en fattig, trang gryde, beboet af finner, liggende indeklemt mellem høie tinder. I flere maaneder af aaret falder her ikke en solstraale. Paa vestsiden af Hellemofjord naar fjeldet .Husken 1038 m. o. h. Der er rædsomt vildt i egnen over til Musken. En trang liden dal med en smule græs mellem stenene skyder sig ind mod vest. Indre Tysjjord gaar som en sidefjord til Tysfjord mod øst fra Hullø med stærkt bugtet løb. En af de vakreste tinder i Nordland er Sfed(inden ved Sted- fjorden. Den sees langt ude fra Vestfjorden, og den beholder fra alle sider sin eiendommelige form: en lavere aksel og paa den en ret afskaaret kegleformet top. Den minder lidt om Romsdalsbornet, men er sandsynligvis endnu mere utilgjængelig end dette Stedtind ligger paa den søndre side af Stedfjorden. Den har paa de to sider ganske steile vægge. Øverst oppe er den ret afskaaret, saa den kommer til at 1igne «et sted» (smie- sted, ambolt), hvoraf navnet. Stedtinden er endnu ubesteget; flere forsøg paa at komme paa toppen er mislykket. Fra bunden af Stedfjorden, hvor der bor finner, kan man paa fjeldvei paa en dags tid gaa over til 0foten. 5 - Nordlands amt l. - I å