Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/780

DYRELIV OG JAG’l’. 76‘7 8de til 1Ode mai, enkelte par paa Henningsvær i de sidste dage af april. Sildemaasen, ogsaa kaldt slogmaase, gulj’øtting og ædmaase ( la- rus .fu8(7‘ll8) er almindelig rugefug1 i Nordland. Svartbaken eller havmaagen (larus marinus) er almindelig paa ægværene og værper tidlig, allerede i slutningen af april eller i begyndelsen af mai. Den store hv‘id1‘“ingede maage (larus glauCus) ruger paa kysten og er almindelig om vinteren. Ogsaa inde i Saltdalen holder den sig efter Sommerj’elt i lidet antal hele aaret. Om vaaren i den tid, da lodden gaar op i Saltelven, indfinder den sig i stor mængde. i KryIgja (rissa tridactyla) ruger i tætte skarer paa fugle- bjergene. .]o, kive, maa“9eskit eller tyt:joen (stercorar-iu“s er-epi(lans) er over- alt almindelig og klækker især paa de store myrstrækninger i Vesteraalen. Stor:joen (lestr‘L9 Catarrhaetesj forekommer i Nordland, men er ikke hyppig. Den hvids(jertede jo (lestffs pomarinaj er hyppig i Lofoten. Den langhaIede tyvjo (lestri9 bu.ffonii) forekommer i Nordland. Havhesten, stormj’uglen Ó)rocellaria gla(rialis) ruger ikke her, men den skal efter fiskernes udsagn opholde sig i stor mængde paa fiskegrunde, skaller, 5 til 6 mil udenfor Lofoten. Stormpetrellen, stol-m.s“1)alen (thala9sidroma pelagiCa) antages at være seet paa fiskegrundene udenfor Lofotens øgruppe. Havimbre, islommen (colymbus gla(Pialis), som kaldes hemmer, er ikke sjelden i strømmene og paa udsiden. Storlǫmmen (oolymbus aretiCus) er ikke hyppig. Smaalommen (colymbus septentrionalisj er hyppig overalt og fin- des ogsaa i indsjøer. Den sortkrac)ede toplom (podiCipes auriI“us) ruger hist og her ved græsbevoksede smaavande paa øerne udenfor Nordlands kySter. Den forekommer spredt. Paa Tjøtta, Herø og en del andre smaaøer paa Helgeland er aarviSse rugesteder. I Saltdalen angives den hækkende af ‘S’ommerj’elt. Alkekongen eller alkakong, sjokong, sjokut (mergulus alle) fore- kommer høst og vaar paa kysten. .Z)ull(Zc’D, lunnen eller lundejlcglen (fraterCula arCti(-a) er hyppig paa fuglebjergene. Den brednebbede alke (al(a (orda) findes paa de nordlige fuglebjerge. Lomvien eller den spidsnebbede alke (al(“a troilej er ogsaa talrig paa fuglebjergene. Teisten (uria gryllej ruger paa fuglebjergene.