770 NORDLANDS AM’l’. gode rypeaar er den større, hvilket let sees deraf, at der paa en vinter, som nævnt, er udført 50 0O0 ryper fra et herred. Nogle steder, som paa Hadseløen og i Bø herred, er de egne, hvor der er god rypejagt, bortforpagtet til sportsmænd. Stor.fugl, tiur og aarj’ugl, er temmelig udbredt i Bindalen, Vik, Vefsen, Hatfjelddalen, Hemnes, Mo og flere heri-eder. I disse herreder forekommer baade tiur og aarfugl. I andre er der aarfugl, men ikke tinr. -]erpe er der i Vefsen, Hatfjelddalen, Mo og Hemnes, men den naar her sin nordgrændse i Ranens granskoge. Anledning til jagt paa s-vømme“fugle og vadefugle er der mange steder. Lommen er fiskevandenes farlige røver; hvor den er talrig i et vand, kan man temmelig sikkert slutte, at det er rigt paa fisk. Paa mange steder er der ænder, som havalen, knipanden, sjøorren og svartanden, sammen med stokanden, brunnakken og den spidshalede piland. Til og med den vilde svarte og jjeld- gaa-sen slaar sig undertiden ned her paa sine flytninger fra og til sine nordligere hækkesteder. Mellem stenene langs bredden springer rylen, og paa myrerne piber baade glutsneppen og den anden lille, rødbenede sneppe, som er almindelig. Ulige større økonomisk betydning har æg- og dunværene og fuglebjergene. Limde.fangsten. Lunden (mormoH arCtiCus), som paa Grøn- land af de danske kaldes «søpapegøie», er 35-37 cm. lang. Den har røde ben med sorte klør; den er sort, men hvid paa underdelen. Om halsen er der en sort ring. Det er en under- lig fugl og ikke videre k1øgtig, ligesom sjøfuglene i det hele ikke synes at være videre k1øgtige. Den er flink til at bide og har en vaggende gang; den har korte vinger med tung flugt. Den kommer til fuglebjergene i begyndelsen af april og værper tidligst af alle fuglene paa fuglebjergene, idet den begynder at grave sine huller, saasnart jorden er fri for tæle. Lunden lægger kun ét æg. ;Egget, som er temmelig spidst opad, er stort i forhold til fuglens størrelse, idet det er 64 mm. langt og 44 mm. bredt. Fan-ven er graagulhvid med askegraa flekker, men ogsaa oftest med blege, graabrune og lysebrune flekker, som danner en krands opimod basis. Ægget er noksaa tykt, mon skjørt og uden glands. Ungen kommer, efter Collett, ud af ægget, klædt i en saa løs og brusende dunklædning, at den lig-Her en levende dunklump, hvoraf 11eb og fødder stikker ud, medens den nærstaaende, brednebbede alke bringer for dagen en næsten fuldstændig nøgen tingest, d(=r, naar moderen er borte
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/783
Denne siden er ikke korrekturlest