Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/784

DYRELIV OG JAGT. 771 fra den, er nødt til at balancere saa godt den kan paa den smale klipper-and, omsuset af den isende nordenvind og jevnlig gjennempisket af en snebyge eller den kolde regn. Fangsten af lunde var tidligere en vigtig indtægtskilde paa Lovunden og paa Værø og Røst, men denþ fangst, som gav noget udbytte, blev ’WforbgË L loven af 20de ;n“aj L899. Derved blev en herlighed, for hvilke1î“ÏgaardÈnÈ“-x?a?l sat i skyld, berøvet be- boerne, uden erstatning og uden at skylden blev nedsat. De steder, hvor lundefuglen hækker i Nordland er fornemmelig paa Lovunden, dernæst paa Værø og Røst og paa Fugløen i Gilde- skaal og flere steder. Tidligere fangedes lunden med spidssnudede hunde, som grov sig ind til lunden, bed den i hovedet og drog den ud. Der var tidligere en masse saadanne fuglehunde paa Røst, men de blev i regelen utilstrækkelig ernæret og tog paa sauene, og da blev der lagt hundeskat af 8 kr. paa dem for aartier siden; nu er derfor disse til fuglefangst afrettede hunde saa godt som for- svundne fra Røst. Disse hunde holdes endnu paa Maastad paa Værø og benyttes endnu til fangst der, men fangsten med hunde er lidet indbringende. Der knytter sig en fabel til lundefangsten med hund, idet det fortælles, at den ene lunde bider sig fast i halen paa den anden, naar hunden vil drage en ud af det hu1, hvor den bor. Denne fabe1 begynder i l591 i SChørmebøls be- skrivelse, gjentages af Frances(-o Negri fra Finmarken i 1665, gaar igjen hos Petter Dass, Pontoppidan og endog hos Leopold von Buch. Beretningen om, at den ene lunde bider i den anden, er ældst hos S(:høm1ebøl i 1591, som siger: «Men mig er berettet af trofaste fo1k, at naar som de gaae udi fieldet efter samme fugle, da have de en lang stage udi haa.nden, og paa enden sidder et langt spidst jern, er gjort som en straale, og den samme lange stage med jempig stikkes ind i hullet, der som han veed, at samme lunder haver unger, og dersom han rager en af dem, og drager hende ud, saa kand hand faa saa mange, som der er udi det samme huul, fordi den ene drager den anden ud, fordi den ene klemmer den anden udi rumpen med nebbet, saa at han kand drage X eller xij ud til sig paa en gang tillige!» Her er det en jempig, hvormed man drager lunden ud, og saa bider de andre fast. Fran(?esCo Negri forklarer, at naar hunden faar tag i vingen paa en lunde, saa bider denne lunde sig fasti vingen paa sin nabo, denne igjen i den følgende, saa at de hænger sammen i en kjæde paa 6--7 fugle, og hvis hunden ikke formaar at drage dem ud, saa hjælper jægeren til og drager i hundens bagben.