Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/785

772 NORDLANDS AM’I’. Petter Dass har i sin Nordlands Trompet sat dette paa vers: En Lunde hun klækker et eneste “Eg, . Der gjemmes i Uren som inden en Væg I Klippernes inderste Huler. Et Rede bebygges det andet saa nær, At een bider anden i Vinger og Fjær I Revnerne, hvor de sig skjuler; Men Bønderne, hvilke besidder den Plan, Ved vel at antaste de Lunder med Rau Og det ved afrettede Hunde, Som er udaf Dannelse smidig’ og smaa, Saa de kan indkrybe den trangeste Vraa Og udtrække levende Lunde. Naar Hunden nu napper den Lunde ved Hals, Som foran til ligger, hvis Liv er tilfa1s, Begynder han flux til at drage. Straks griber den Lunde. som bagen ved sad, Den fremste ved Stærten og følges saa ad, Alt medens der een er tilbage; Hvorover det sker, at en eneste Hund Uds1æber med engang af 1nørkeste Grund Tolv, tretten, ja fjorten og flere og skaffer sin Husbond, som passer derpaa, Saa meget til Bytte, som han kan formaa, Hvorved hans Gevinst kan llorere. Nicolai Jonge har i sin beskrivelse af Norge af 1779 atter omsat Petter Da-S.s‘’s beretning paa prosa: «- - En lnnd lægger kun et eneste æg i de nederste huler, rever og uur, det er de stej1e klipper, som er fulde af sand eller løse stene. Her i disse nederste huler af klipperne bygger disse fugle det ene rede saa nær det andet, at den ene bider den anden i vinger og fjær. Til at fange disse fugle betjener bønderne sig af smaa og smidige hunde, som dertil er afrettede; disse smaa hunde kryber ned i den trangeste hul og napper fat om halsen paa den lund, som er allerforrest, for at trække den ud til sig. Da man ser med største forundring, hvorledes den ene lund, der sidder bag den anden, har hinanden fat ved stjerten med nebbet og følges ad, saalænge der er en eneste dernede tilbage, saa at saadan en hund alene kan paa engang slæbe en hel Snes ud af den mørkeste vraa og saaledes skaffe sin husbond et anseeligt bytte. - Naar vinden er østlig, ser man dem flyve og sværme saa utallige som regndraaber rundt om fjeldet.» SChnitler skriver om Lovunden, «at denne ø er remarkabel af et Slags Sø-Fugl, kaldet Lunder, som i utallig Hob der tilholde, og i de trange Berg-Urer eller Sprækker deres øEgg udlægge. Hunnen værper kun et .?Egg, og ligger stadig derpaa i Reeden; imidlertid flyver Hannen l, 2 i 3 Mile ud i Havet, hvor Grun-