Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/787

774 NORDLANDS AM’I’. De fleste lundefugle som fangedes, blev bidt ihjel af hun- dene, men en del levede dog. Disse tog pigen og d1-eiede med øvet haand halsen rundt paa dem. Der svævede saadan en mængde lundefugl over uren, at det susede i luften som under en orkan; nogle kom hjem med fisk, andre fløi ud. Paa øen var dengang 5 opsiddere, af hvilke kun de 3 havde 5-6 hunde hver, hvormed de fangede lundefuglen. De begyndte i mai og fortsatte hele sommeren. I den anden ha-lv- del af august er lundefuglens kjød bedst. Ogsaa fjærene og dunen benyttes. D1men var fortrinlig og kan sammenlignes med edderdun. L1rndefugle11s værste fiende er, foruden ørnen, ogsaa falken, som byggede i et andet fjeld søndenfor uren. Lunde- steg er, efter Sven Nilsson, ganske velsmagende. ’ Lunden er en flytfugl, som, efter Svea Nils.såon, kommer ved korsmessetiden (3dje mai). Den søger ikke straks til uren, men opholder sig paa havet, til sneen smelter i uren, da bærer den tørt græs og fjær til sit rede, som den bygger inde mellem stenene. Ungerne er flyvedygtige midt i august; fuglen flyver bort efter bartholomæusdag (24de august) og drager da mod syd- vest. Det fortælles, at der for mange aar siden fandtes lunde- fugl paa alle sider af fje1det, men folk fangede den hver eneste dag; lundefuglen drog da sin vei og blev borte i 3 aar, hvor- efter den kom tilbage, men kun til den nordre side af fjeldet Se-hønnebøl skriver i 1591 om 1unden og dens dun: «Denne fugl er vel fød paa kroppen, men han smager snar- ligen af fisken; men her er mangen fattig mand, som faar ikke andet kiød om aaret end af disse fugle, ikke heller have de andet at skatte med end disse lunder, og fieren den selger de for veed, men den samme fier er ikke god til senge klæder, fordi hun er skarp til neden som en syl, og stikker igiennem, og naar en ligger derpaa, da er det lige som han laae paa en vallenød eller odde.» S(-hnitler beretter i 1743: «Denne Lunde Fugl har i Nakken en Duun, saa blød og myg som Edder Duun, og har derfor væreti Førstningen ligesaa meget, som denne begjær1ig; men siden man har erfaret, at den har den Art ved sig, at den udaf Dyne-Vaaret udkryber, med mindre det er tæt fast hol1andsk Bolster-Vaar, den lægges i, eller og et andet Overtræk med Lærred underfodret, og dette med Ring Meel eller andet klistres, saa har den tabt af sin Priis; dog geraader den Bonden endnu til god Nytte og Fortjenesten Medens S(-hørmebøl siger, at lundefjæren stikker som en syl, saa man ligger som paa en valnød eller paa en odde, priser Petter Dass lundens fjær og siger, at den betales tre gange saa høit som anden fjær.