Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/791

778 NORDLANDS AMT. lægger 5 æg. Naar den har lagt æggene, river den en hel del dun af sig og lægger den i en tæt krands. Vægten af dun i et rede, naar den er renset, angives til 2 lod eller omtrent 31 gram. Ægget er 77 mm. langt og 51 mm. bredt. .ZEggene er grønlig- graa og da hyppig flekkede, eller mere graa og da rene og jevne. Paa sine steder ruger efuglen lige indved husene, under trapper og bænker som andre høns, men den behøver ikke at fodres som disse, idet den selv sørger for sit underho1d. Efuglen tilhører andefuglene. Sammen med pragtedderfuglen eller ekongen (9omateria speCtabilis) tilhører den en egen slægt, som har en eiendommelig form af nebbet, der giver ansigtet et eiendommeligt udseende. Farvedragten er forskjellig hos de to kjøn. Hunnen er sommer som vinter spraglet, sort, rustg1-aa og rustrød. De mellemste svingfjær samt nogle af de større dæk- fjær har hvide endekanter. Hannens vinterdragt bæres til omkring midten af juni, og er tillige parringsdragt. Hovedet er oventil fløielssort, med et hvidgrønt baand fra nakken fremover issen. Nakken er lysegrøn. Halsen, brystet, ryggen, skuldrene og vingernes dækfjære er hvide, med rosenrødt skjær paa brystet, og svovlgult paa skuldrene. Des- uden er vingernes indre haandsvingfjære samt overgumpens sider hvide. Det øvrige er mest sort. Nebbet er gulgraat med hvid- agtig spids. Fødderne er graagule med blygraa svømmehud. Efter midten af juni faar hannen sommerdragt, sort, med brunt bryst. graa strube og et blegt baand gjennem øinene. I Nordland har efuglen fra umindelige tider været en ind- tægtskilde, og efuglen har længe været fredet paa dunværene langs kysten. Paa de steder, hvor indsamIing af dun og æg af efugl er en indtægtskilde, steIler man istand rugepladse, hvor efuglen kan ordne sit rede, dels enkelte rugepladse, dels særskilte overbyg- ninger, hvor der er rugepladse for flere fugle. Der er saaledes ehuse, ebaade og ebaner. Et ehus ser ud som den overbygning, som ofte anbringes over brønde. Det er op til I.5 m. høit og 3 m. langt med bække- plads for 10-12 fugle; rederne ligger kun langs begge side- vægge. Mange ehus er meget mindre-, for 4-5 rugende fugle. For bekvemt at komme til rederne for at tage dun og æg, anbringer man i ehuset en slags dør- eller lnge. Under rugetiden er døren tillukket, da fuglene i denne tid gjerne vil have det mørkt; ehunnerne kommer ind gjennem et hul i tærskelbrættet. Ebaa(le kaldes gamle, ubrugeIige baade, som ofte anvendes som redeskjul for ef-uglene. Baadene faar paa siden en glugge„ saa man kan naa ind til rederne. Paa værene eller de tilstø-