Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/80

NA’I’URLIG BESKAFFENHED. 67 Rombaken sees stadig mere og mere i fugleperspektiv, efter- som man naar frem, og følger langs den i fjeldsiderne indsprængte banelinje. Man ser steilt ned i Rombaken fra en høide af 450 m. -9fotfjordens indersteg“arm gaar saa langt ind; at det er ikke mere end 8.5 km. fra Rombakens fjordbund til de11“--svenske grændse ve äFs no. 266. L --’Z’dfoten og Vesteraalen bestaar kun af øer, dels meget store ser og dels smaa, og saa derhos en mængde bitte smaa øer, holmer og skjær, men ingen del af dette fogderi ligger paa fast- landet. Det er en lang række af øer: fra Skomvær vestlig for øen Røst til Anden-es fyr nordligst i Nordland er 275 km. i ret linje. L Denne del af landet er berømt for sin natur, som den ligger i farvepragt paa en sommernat, men naar landet er iført vinter- dragt, er der oftest mørkt, vildt og barskt. Lofoten er skilt fra fast1andet ved den vide fjord Ves((jorden, der er bredere end nogen anden norsk fjord og mere som et aabent havstykke; selve landet har som oftest smale rygge i høiderne, saa at her bliver intet vidtstrakt høifjeld; fjeldene har ofte for- men af tinder og bestaar ofte af gabbro. Lofoten og Vesteraalen “er vel bekjendt for de rige fiske- rier, som foregaar særlig i aarets første maaneder, da skreien i talløse mængder søger ind til kysten, og ligesaa ved de andre betydelige fiskerier, hvilke for en del er betinget af havbun- dens form, idet j„tyrtningen mod verdenshavets store dyb intet- -steds i vort land ligger saa nær kysten som ved Vesteraalen. Landet er ogsaa kjendt for sit hav og sine strømme, af hvilke Moskenstrommen har faaet en vistnok i nogen grad ufor- tjent berømmelse langt udenfor Norges grændser. Det kan siges, at Vestfjorden har formen af en stor trekant. WVestfj9;-dens åå3-þ„„§3ZV 1“O5 kmr bredt fra Bodø til Skomvær ytterst i Lofoten; langs Lofotvæggen fra Skomvær til Ofotens munding er et omtrent 210 km., og fra Ofotens munding langs ,indlandet‘ ‘cî1 dø er y1;1c1:ɔ.111;c11s side 14å km. ’ Ogsaa Lofotens og Vesteraalens form kan lignes med en trekant; det er 275 km. fra Skomvær fyr ytterst i Lofoten til Andenes fyr nordligst paa Andøen, og 115 km. fra Andenes til Øksfjordens munding paa Hinnø, men fra Øksfjorden til Skomvær er det 175 km. Lofoten brugtes efter O. Rygh i gammel tid kun som navn paa den ø, som nu paa karterne kaldes Vestvaagø, i gammel form Lofötr, Lojötrinn. .4slak Bolt, saa sent som i begyndelsen af det