Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/802

DYRELlV OG JAG’I’. 789 Og har du en Snes, jeg forsikrer, ret nu Skal han dem fortære med Ru og med Stu, Hvor store de synes at være: Jeg siger en Snes, efter Maaltid er gjort, En udsulten Bonde-Bug votter ei stort Slig By1-de i Sig til at bære. 1 efuglæg veier det dobbelte af et nordlandsk hønseæg. 10 efuglæg i Bodø veiede l040 gr. og 10 hønseæg sammesteds 520 gr. eller netop halvdelen. Det er vistnok saa, at ægværene er gjenstand for eiendoms- ret, men at saa er tilfælde, er ikke trængt ind i den almindelige retsbevidsthed, og da nytter ingen lov. Det heder fra somme steder, at fiskerne under fisket gjør regning paa udfuglæg som en ikke uvæsentlig del af provianteringe11. De fortærer mange æg, men at de e spiser stropne eg, som Dass beretter, er vel ikke regel. Æg samles paa ægværene og tillige paa fuglebjergene, som derfor ogsaa gaar ind under begrebet ægvær. Somme ægvær er imidlertid lave holmer, der ved sit udseende ikke skiller sig fra de hundreder andre holmer ved kysten. A I)er er flere steder i Nordland, hvor fuglene Samler sig paa fug1ebjerge, og her optræder de i tusenvis; paa holmer ruger sjøfuglene i tætte kolonier. Paa disse steder samles da æg, og der fanges en hel del fugle, hvis fjær og kjød benyttes. Lommden i Lurø er et bekjendt fuglevær for Iunden, som før omtalt. De vigtigste fuglevær omkring Røst er paa Nykerne, Stor- jjeldet og Vedø. Paa Værø er et godt fuglevær ved Maa-s“tad. Paa Vestvaagø er der ægvær paa Borgevær og flere steder, i Buksnes paa Brandsholmerne, i Vaagan ved Lyngvær og Hen- )1inysvær og videre i Hadsel, Bø og Øksnes herreder, som under specialbeskrivelserne omtalt. Egentlige fuglebjerge er de paa Røst og Værø, paa Nykerne i Bø og ved gaarden Bleik paa Andøen. Hver tredje dag eller saa omtrent er man i æggetiden paa udøerne paa «rækster» eller ægsamling. Er der flere opsiddere paa stedet, sendes der to à tre fra hver. Udøerne er ofte sameie. Paa kryds og tvers springer man over øen, stirrer i marken, titter op i revnerne og mellem stenene efter æg. Oftest er det æg af graagaas, maage, kjeld, teiste og efugl, som samles. Graa- gaasens æg tages til det sidste, maagens ligeledes til det sidste. Fra ø til ø gaar «rækster»-folkene, indtil hver liden holme er overfaret. lEggene deles da siden. Det er fornemmelig 6 fuglearter, som holder til paa fugle- bjergene, nemlig Iunden, to alker, to skarver og af maager spe- cielt krykjen. P