Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/81

Denne siden er ikke korrekturlest

68 NoB1)1.AN1)s AMT. 15de aarhundrede, bruger, hvor han regner op gaardene paa Vest- vaagø, i overskriften I Loj’ot. I den nuværende betydning “af alle herreder fra Vaagan til Røst er Lofoten først benyttet i de Senere aarhundreder, antagelig ikke før henimod 1500. Der er flere ældre og yngre navne, som ender paa ;foten, saaledes foruden Lofoten, Oj’oten, Olfofen i Herø; Vargf(ltr var gammelt navn paa Flakstadøen. Lofoten betyder efter O. Rygh gaupefoden, sammensat af -föt7’, fod, og lo, som endnu i Sverige benyttes som navn for gaupen, og som meget vel kan være brugt i Norge i samme betydning langt tilbage i tiden.

  • Da Lofoten har betegnet den ø, som n11 kaldes Vestvaagøen,

omfattede den Borge og Buksnes herreder. Dette har altsaa været ønavn, medens Ofoten er navn paa en fjord. Vargj’ótr, ulvefoden, kaldtes den nuværende Flakstadø. I jordbogen hos Aslak Bolt siges ogsaa Selfjord og Hovden paa Moskenesøen at ligge i Wargfot. Dette kan være en unøiagtighed og behøver ikke at antyde, at navnet har omfattet begge de store øer Flaksta;løen og Moskenesøen. Forklaringen af Lofoten som gaupefoden støttes ved det gamle, nu forsvundne navn Vargfót paa Flakstadøen. Paa de ældre steder, hyor navnet Ofoten forekommer, er der vaklen mellem to former, (2föti og ()fötr. Ganske det samme er tilfælde med de gamle former af det beslægtede navn Lofoten. I Snorres Edda opføres (2föti blandt fjordnavne, og dette er vel navnets oprindelige betydning, medens det senere er gaaet over til landskabsnavn, idet fjorden har faaet et med :f)ǫrðr sam- mensat navn. Nu bruges Ofoten som landskabsnavn, omfattende Ankenes og Evenes herreder. I Herø herred er en gaard som heder O(foten, hvis gamle navn har været (((;luj’ötr af ugla, ugle, og f(ifr, fod. Sophus Bugge antyder, at første led i Oj(ifi kunde være en sideform af oldnorsk úfr, bjergugle. Udenfor fiskeværet Hopen i Vaagan herred er en liden ø eller holme, som heder Følfofm. -f(itr findes brugt i stedsnavnene, dels om fremspring af fjelde, dels om fjorde og om viker af indsjø(=r, dels ogsaa, som det synes, om øer. Saadanne navne maa forklares af, at man har sammenlignet saadanne lokaliteter med et menneskes eller dyrs fod. En sammenligning med ZJö.f(ltT’, VargZ“(itr og Olfoten kunde gjøre det sandsynligt, at ogsaa første ledi ()föti indeholder et dyrenavn. Vesteraalen hed i gammel tid Vesfr(ill og er sammensat af