Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/83

70 NORDLANI)S AMT. tinder, og endnu nærmere opløser Lofotøeme sig til et mylder af tinder, egge, botner og gjel. Fjeldene ligner taarne og ruiner, spidse syle og horn. “ ’ Om Lofoten ytrer geologen E. Richter.- «Alt, fjord og fjeld, Justedalsbræen og Jotunheimen over- straales af erindringen om Lofoten med sine glatte sund og vilde tinder midt i det vide ocean, med alpekjæder, som langt borte taber sig i havet, men fremfor alt med sine tryllenætter, da aften- røden og morgenrøden gik i et, og der syntes at være evig festdag.» Vestfjordene trekantede havbækken er mod sydvest aabent mod havet, paa østsiden begrændset af fastlandet, paa nordvest- siden -af den lange række af Lofotens øer. Da begge fjeld.rækker i nord gaar i hverandre, saa er mere end tre fjerdedele af hori- zonten omsluttet af enWkrands af tagger og hom. Sammenlignet med dette vilde vistnok ethvert alpepanorama fra lignende fjerne punkter - man kunde kun tænke paa udsigtspunkter paa Jura eller paa Posletten - synes roligt i linjerne, bemærker Richter. Thi inde paa Vestfjorden danner f. eks. Lofoten endnu ikke, som senere, naar man kommer nærmere, en sammenhængende kjæde, men ganske iso1eret, som haifisketænder, rager de høieste dele af øerne i mørke silhouetter langt borte op af det glitrende hav. Lofoten har ikke saa mange isolerede ‘tinder, som staar frit som en kegle; hver tind med sine sønderska-arne sider har en familie af smaatinder, der staar i forbindelse ved skarpe kamme. I alle botner og kløfter mellem tinderne og mellem kammene ligger der sne den største del af aaret. Denne form for fjeldene, med mange smaatinder omkring en stor, synes fortrinsvis at optræde der, hvor gabbroartede sten- arter, lofotstenen, danner det faste fjeld, skjønt grundtanken i hver høi tind her er den samme som ellers i Nordland, det er botnform, hvor tinden eller tinderne er en del af kran(“isen om botnen. Farverne er eiendommelig paa fjeldene i Lofoten; de er græsklædte og grønne helt opover, og det er sikkert nok, at den grønne farve her i Lofoten er dybere grøn end andre steder, hvad nu enten det skyldes sneva-ndet, havluften eller selve stenen, som er forholdsvis rig paa apatit, som holder fosforsyre. Saa er stenens farve ogsaa usædvanlig: violet og brunlig, ofte -som chokolade, og det dybe grønne og det brun-violette staar saa godt baade indbyrdes og mod den hvide sne og det blaa hav. Det er disse farver i forbindelse med formerne, takkerne, tinderne og taarnene, som gjør Lofoten saa pragtfuld i sollyset; men ved midnatstid om sommeren tegner Lofotvæggen med sin rad af tinder sig sort som et skyggebillede, idet himlen over den sorte væg straaler som vin, sølv og smaragd, havets bølger bliver som kobberrøde, medens fastlandets underlige toppe staar i glød.