Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/86

NATURLIG BESKAFFENHED. 73 gsaa Flakstadøen er en vild, forreven ø, om den end ikke er saa høi som Moskenesøen. Det sorte fjeld kommer som regel i dagen enten med glatte flog som i Stjernhodet, i fjeldene omkring Nusfjord og Nusneset, Andopen og Nappskarets søndre side, eller med forvitrede, sønder- revne bratte sider med store urer; stensprang gjør her ofte vtters1den, mellem Sandnesgaardene og Myrland, omkring Flak- stadt1nd og fjeldet ovenfor Ramberg. Stjernhoderækkens vestside mod Ramberg og Skjelfjorden er aldeles forvitret og danner en eneste ur, saaledes i Moltinden. Paa indsiden af Flakstadøen ligger nogle vigtige fiskevær, som Sund, Neslan(l og Nusþord. Vestvaagø, gammelt navn Löfötr, er skilt fra Flakstadø ved den brede Nappst*rom, farbar for alle slags skibe. Vestvaagøen, 4l3 ’“ .2 stor, indbefatter det væsentlige af de to heri-eder Buksnes og Borge. Der gaar en forsænkning tvers over Vestvaagø fra ()ffersø- pollen til Borgepollen; denne forsænkning er lav, flad, delvis myr- lændt og har meget dyrkbar jord. Vestenfor er fjeldene høie og ogsaa østlig for denne forsænkning er landet høit, dog gjen- nemgaaende lavere end længer vest. e Fjeldene ud imod Vestfjorden har Lofotfjeldenes sædvanlige skarpe rygge med meget steile sider ned mod sjøen. Som regel er fjeldsiderne græsklædte. 0mkring de øverste dele kommer det bare fjeld alene frem i dagen. Himmeltinderne er Vestvaagøens høieste fjeld, og de danner en skarp ryg, der paa en strækning er grændse mellem Buksnes og Borge. Den høieste top er 965 m. høi, varden staar paa 934 m. o. h. Østenfor Himmeltinderne, paa samme ryg, ligger R129t“inden, 867 m. Fra Himmeltinden har man udsigt over hele Vestlofoten. Vestenfor er det kun nogle tinder paa Moskenesø, som er høiere, og østover maa man helt til Østnesfjorden for at finde høiere fjelde. Fjeldet bestiges lettest fra Utakleiv; opstig- ningen er lang og flere steder besværlig Skottinden, sydlig paa øen nær Balstad, med dens Sf(jæringer, viser sig, seet fra øst eller vest, som et sagblad. Skjæringerne ansees for ubestigeIige. Østligere ligger Uretind eller Ureberget, 354 m. høit, kjendeligt paa lang afstand og ikke saa ganske let at bestige. Fjeldras indtræder ofte i de bratte fjeldsider; raset gaar ofte helt fra eggene, saa disse faar flere og flere skar og forandrer udseende Dette er især tilfældet med Eggumsaksla. Ved gaarden Hr-en gik for nogle aar siden et vældigt fjeldskred, der tog saavel gaard som folk med sig ud i havet. O vand1-ingen nedenunder usikker, som ved fjeldet mod havet paa --“-„„x,k-m