Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/88

NATURLIG BEs1(AFFENHED. 75 enkelt (Tenfjord) paa Hinnøsiden af Raftsundet. De. to gaarde, som særlig siges at ligge paa Foxst1-ond er Holdøen paa nord- siden af Østvaagøen og den forsvundne gaard Grǫf. Det er ikke rimeligt, at Foxstrǫnd skulde have været ønavn; i det høieste kunde man antage, at Østvaagøens ukjendte gamle navn indeholdes i dets første led. Maaske er Foxstrǫnd egentlig navn paa nordstranden af øen langs Hadselfjorden eller snarere paa den østlige del af denne, men er siden gaaet over til et slags administrativt navn paa et større landskab. Foxstrǫnd indehol- der vel i første led et tabt ord, jbx, ræv, svarende til det tyske Fuchs og det engelske fox. Man maa da sammenstille Fox- i navnet her med de dyrenavne, som ligger i navnene Löföt og Vargj’öt, og gjætte, at Østvaagøen kan have havt et paa lignende maade dannet navn, hvormed Foxstrǫnd kunde være en sammensætning. Ogsaa Hadseløen i Vesteraalen har navn afledet af et dyre- navn; den hed Y(fl, Ulvøen, afledet af dyrenavnet ulfr. Som sysselnavn har det havt et videre omfang og ogsaa omfattet hele Langøen og den vestlige del af Hinnøen. Østvaagø har, som Lofotens andre store øer, smale rygge mellem botnerne og dalene. I den del, som hører til Gimsø herred, gaar mod sydvest Olderjjorddal, der er næsten 1O km. lang. Der er store myrer, som er saa bløde, at de vaar og høst er saagodtsom ufarbare. Det har hændt flere gange, at kjør er druknet i myr-en straks søndenfor Botnelven. Sydsiden af Østvaagø har mange senere nævnte fiskevær, og høie fjelde hæver sig nordlig for disse. Fjeldene syd for 0lderfjorddalen, paa grændsen mellem Gimsø og Vaagan hei-reder-, er vilde og forrevne; siderne er meget bratte, og bestigningen næsten overalt meget tung; mange toppe ansees for ubestigelige. Fjeldene bestaar af lange, tildels meget skarpe og forrevne rygge. Fra disse stikker igjen flere mindre rygge ud i forskjellige retninger med aftagende høide, eftersom de fjerner sig fra hovedryggen. Saavel paa hovedryg- gen som sideryggene ligger flere mere eller mindre marker-ede toppe, ofte meget nær hverand1-e. Kun paa de færreste steder kan man komme frem langs selve eggen, da den gjerne er tak- ket og forreven. 0punder eggen, i større eller mindre afstand fra denne, er der paa de fleste steder sauveie, som er farbare; men som regel er vandringer i fjeldet yderst besværlige. Ofte støder man paa større og mindre styrtninger, dybe kløfter, glatte bergheller o. l., som tvinger til lange omveie. Det hænder, at sauerne bliver hængende fast efter benene i sprækker i fjeldet og saaledes omkommer; og det er i det hele ikke sjelden, at sauer bliver borte i fjeldene om sommeren. Fra alle de høieste toppe er der vid og stor udsigt; saaledes