Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/89

?6 NORDLANDS AM’I’. er der et overmaade vildt og forskjelligartet rundskue fra den høieste af Mændene, Spi(L9kroktinden, det høieste af SydaLS-fleldene, Lyngværakslen, Fløijjeldet, Blaatinden, Natmaalstuva, Rundfleldet, Vatnj)ordtinden, Grøn“fleldet, Sto“rlitinderne og flere. Det mest bekjendte fjeld paa Østvaagøens sydside er Vaage- kallen, nordøst for Henningsvær. Iaa.gekal.len, der længe har væi-et anseet for det høieste fjeld i Lofoten, er kun 942 m., og dens høide overtræffes af fiere senere nævnte tinder i Vaagan herred, ja endog af tinder paa Moskenesøen. Vaagekallen har faaet sit navn af en sten eller et klippestykke oppe ved fjeldets top. I nogen afstand fortoner klippestykket sigi en kløft som en mand i fiskerdragt med et sammenrullet raaseil paa skulderen. Længere nede i bjerget sees en kvindelig figur; det er Æerringen. Det heder, at kallen eller risen, som boede oppe i fjeldet, skulde en nat ud at fiske med sin kone, da der paa morgensiden kom stærk vind fra nordvest. De roede, hvad de orkede, for at naa land, før solen randt; de naaede landet i tide, og gamlingen tog i hast baadseilet paa nakken og løb opover fjeldsiden, men da han kom op i kløften og skulde ind i fjeld- væggen, kom de første solstraaler paa ham, og derfor staar han som sten. Kjerringen kunde ikke løbe saa fort og overraskedes længere nede i fjeldet af solstraalerne og staar derfor længere nede i sten. Det mærkelige I-Iigravseid, der med en høide mindre end 23O m. o. h. deler den vilde Østvaagø, har paa østsiden bratte fjeldsider, som i Higravstin(len, 1161 m., naar Østvaagøens største høider. Østnesfjorden med Higravseid og Higravsfjord deler, som før omtalt, Østvaagø i to dele; sydligst i den østlige del ligger en høi, vild fjeldryg med sider-ygge, botner og bræer. Ryggen naar i Rnlten-S tinder 1062 m. Syd for Rnlten ligger en smal bræ, 0.3 km.2 stor. SvolværjÏjel(lene, eller fjeldene mellem Svolvær, Svolværvatn, Hellsætervatn og Husvaagen, er forholdsvis lave. Den høieste top, 604 m., ligger straks nordøst for Blaatinden, som er 593 m. Disse fjelde er meget forrevne, saaledes særlig omkring Fløi- j)eldet, Blaatinden og Store Jom.frutiml. Under disse alper paa Østvaagøens sydside ligger „gnC„Jække af Lo.fotens St-OI81iB-YæI, saaledes de allerede fra middelalderen bekjendte Vágar. Den lange række af fiskevær paa sydsiden af Østvaagø ligger dels paa hovedøen, dels paa smaaøer ved kysten, saaledes Hemmings- “L’(BV’, Kalle, Hopen, Ør.s“nes, Ørsvaag, Storvaagen, Kabelvaag, Svolvær, ()stnesþo1-den foruden flere mindre Hem1ingsvær er L’ofotens betydeligste vær-, forsaavidt som her undertiden samles det “største antal fiskere,“ op “til 6000 mand. Været ligger paa nogle smaa øer.