Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/90

NATURI.1G BESKAFFENHE1). 77 Ørsuaag har en udmærket havn,- maaske den største i Lo- foten. Her er omkring havnen-“ “et fo“î-ÎÎoÎdsvis lavt “laiid,Me“gnet“ til bebyggelse; adgangen til vand er forholdsvis let, og havnen, der aldrig fryser, er rummelig. “ Fiskeværene Vaagene, gammelt navn V(igar, bestaar af Kirke- vaag, Kabelvaag og Storvaagen; de ligger i en afstand af knapt Ve mil fra hinanden og forbundne med landevei. - Kabelvaag, som er det største og folkerigeste og bymæssig be- byggede strøg i Lofoten, ligger bekvemt til for skreifisket paa Høla. Havnen er trang og udsat for dønning fra syd, men dog hævder dette fiskevær sin plads som “Lofotens hovedstad, ved sin folkemængde, sin landevei og sin nogenlunde regelmæssige be- bygning, ligesom ved de minder, der knytter sig til Vágar. I Vágar lod kong Øistein bygge rorboder og den første kirke alle- rede 1l2O. ,Kabelvaag.hed i gammel tid Kapelluv(igar eller Kapel- vaagen. Det har følgelig sit navn efter et kapel og ikke af kabel, uden at det dermed være sagt, at det er Øisteins kirke, der maaske stod i Storvaagen, som har givet Stedet navn. Allerede i Olav den helliges saga omtales stevnet i Vá-gar og vaageflaaden. Svolvær, 5 km. nordøst for Kabelvaag, har en god og rum- melig havn, men did søger i fisketiden saa mange fartøier, at der kan blive trangt nok. Den inderste del, en meget rummelig baadhavn, som kaldes Marinebugfen, fryser ofte til. Havnen be- grændses mod“nordvest af en fra Østvaagøens høie land ud- gaaende halvø, og mod sydøst af øer. Selve Svolvær fiskevær ligger paa et lavt forland og paa lave holmer; i klynger og spredt ligger en hel mængde bygninger og smaahuse omkring den lune havn. Bag Svolvær hæver sig tinder med snemasser i botner og gjel. Øen Skr-aaven. 10 km. sydsydøst for Svolvær, 2.3 km.2 st0r, ligger mellem Hele og Vestfjorden, og er et bekjendt fiske- vær. Den største ø naar i Skraavens top 28l m. o. h. Øen har ikke de elegante former som naboøerne Lille Molla og Store Molla, med rygge og tinder, thi Skraavenøen er mere klumpet og rund. Lille Molla, 9.6 km.2 stor, har Lofotfjeldenes sædvanlige form, forsaavidt “som fjeldene danner rygge omkring botner. Øen naar i Spr(mgtinden en høide af 535 m. o. h. Store ]lIolla, 35.3 km.2 stor-. Molldø)-en skiller Lille Molla fra Store Molla, saaledes at Store Molla omgives af Molldøren i syd, Øihellesund i vest. Den naar sin største høide, 763 m., i Sletjjeld. Store Molla har en smal høideryg med brat affald mod vest, og saa løber der rygge mod øst, adskillende botnerne. Brette-Snes fiskevær med guanofabrik ligger paa sydøstsiden. Øihellesund har Mollas steile fjelde paa den ene side og paa den anden ligger en kjæde af alpeformede tinder paa Østvaagø, 1.