Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/100

Denne siden er ikke korrekturlest

9O NORDLANDS Amt raad Peter Uldall hjalp nordlændingerne og indleverede til kon- gen en ansøgning om, at tiltalen mod dem maatte hæves, og den 4de febr11ar 1784 kom et kongeligt reskript til Nordlands amt- mand om, «at samtlige tiltalte maa eftergives de idømte penge- summer, og den anlagte aktion aldeles ophøre». Linefisket blev i 1786 tilladt overalt; dog skulde ikke liner udsættes før 4de marts. Men denne tidsbestemmelse stod der som et dødt bogstav og forsvandt ved loven af 18l6. l Nu er linen det mest benyttede af alle redskaber under torskefiskerierne. Endnu større vanskeligheder havde garnene at kjæmpe med, før de blev taalte og tilladte. Torskegarnet siges at være opfundet og benyttet førsti Søndmør i 1685 og indførtes senere til Lofoten. Den mand, der først brugte garn til torskefangst, var, efter Strøm (Sønd- mørs beskrivelse), handelsmanden Klaus Nilsen fra gaarden Sli- ningen i Borgund paa Søndmør. Lige fra den tid, han i vin- teren 1685 først fiskede med gar11, og ind i det 19de aarhun- drede er der klaget over dette redskab. Det hed; at fattigfolk blev nødt til at tage hyre som leiekarle hos rigmanden, der alene kunde skaffe sig det kostbare garnbrug. Garnbruget jog torsken bort fra de gamle klakker, haandsnørefiskeren fik intet, hvormeget han end sled og slæbte. Bønderne ansaa, efter Strøm, den nye maade for et meget skadeligt brug-, der vilde skræmme fisken bort-. Det havde hændt, at naar garnene var altfor sammenflokede, kom eiermændene i haa-ndgemæng og brugte aaren som angrebs- vaaben eller forsvarsvaaben. “ Garnbruget voldte processer, og der skulde afsiges domme i sager, hvor der hverken var lovbog eller sædvaneret. Om end udbyttet af fisk var større for en garnfisker end for en l’lílål11(.lSIlOl’GfiSl((3I’, saa slugte dog udrustningen ved det kostbare brug hele overskuddet, mente man, og store tab voldtes ved uveir og ved slitage, naar mange garnlænker kom i avl og vaSe. Trods alt vandt dog garnbruget stadig udbredelse og lod sig ikke standse ved lovbud. I Nordland var det, som berørt, forbudt at bruge noget andet redskab ved torskefiskeriet end haandsnøre; forbudet indskjærpedes af Nordlands amtmand i l753, og i 177O blev garnbruget ligeledes forbudt. Det var imidlertid vanskeligt at faa anordningen respekteret; og i fiskeriforanstaltningen af l772 gjentoges de tidligere forbud mod garn. Ikke alene fiskerne tog parti for og imod garn- bruget, ogsaai literaturen var der strid om garnene. Soren- skriver Bull ytrer: «Det er beklageligt, at de mange indskrænk- ninger, som af øvrighe(len er gjorte i fiskeriet, har været de fornemste aarsager til indbyggernes fattigdom. De fleste for-