Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/103

Denne siden er ikke korrekturlest

F1SkER1ER. 93 sig, «skyter magan», og den flyder hurtigere op til sjøens over- 1lade, end noten kan følge efter. Disse sprængte fiske eller svimlinger, som ligger og plasker dovent i overfladen, har givet de fiskere, der ikke driver med synkenoten, anledning til den paastand, at dette var fisk, som noten kvalte, idet den lagdes udover bunden; det var da disse 1iske, som naar de kom sig igjen, satte skræk i kameraterne, saa torsken forsvandt fra de pladse, hvor synkenotfisket foregik. Forsøg paa at fange torsk med synkenot blev første gang foretaget i 1845 ved Følstadklubben i Østnesfjorden. Det var kun brugte garn, som blev snurpet sammen til en firkant, og da torskemassen sprængte paa, revnede noten, og fangsten gik tabt. Synkenoten blev saa brugt omkring 1876 paa Islændingen ved Sund, hvor skreien dengang var gaaet op i masser. Noten var 30 favne i flrkant, og fangsten i første kast ca. 6()0O og inæste over 3000 skrei. I 1886 eller 1887 fandt nogle fiskere, der havde synkenot med sig til Lofoten, at det gik an at benytte redskabet selv paa dybt vand og paa selve havet, og flere og flere anskaffede nøter, eller tog med hjemmefra seinøter. Dette var et fattigmandsred- skab, der intet kostede at drive; man brugte ikke agn, og tabes kunde det vanskelig; man slap jo ikke noten ud af hænderne. En rigdom af levende fisk bragtes op ved hjælp af dette redskab. Paa Høla ved Svolvær kom ind baad paa baad ikke alene fuldlastede, saa at de knapt flød, men de bugserede ogsaa notsæk- ken fuld af fisk. Naar redskabet kom op fra dybet fuldpakket af fisk, gik alle mand igang med at laste baadene, medens de omkringliggende linefiskere, der ei havde not, brugte hytten eller kleppen for at tage den fisk, der svømmede om i overfladen. At der ofte var lidet paa liner og garn, naar synkenoten fiskede godt, vakte misundelse. Aarsagen var vistnok, at fisken (sturede», at den holdt paa med gydningen og derfor undgik andre redskaber eller holdt sig rolig. Saa kom synkenoten, slog hul i stimen, der atter lukkede sig over den, og saa fangedes den fisk, der stod over. Synkenoten fisker maaske bedst, netop naar skreien holder paa med gydningen. Der hjalp ingen grunde; det nye redskab fik opinionen mod sig, og uviljen voksede. De, som havde imod synkenoten, var agnskjælsælgerne. Synkenoten blev i stort antal brugt i Lofoten, medens skjælsælgerne laa med sit agn færdigt til Salg for dag- linefiskerne. Synkenoten var deres værste fiende. Naarsomhelst en forbedring af redskaberne er søgt gjennem- ført, der har uvidenhed og misundelse stillet sig iveien. Over- gangen fra dybsagn til line, fra line til garn, indhalingsspillene, de forbedrede baadtyper og dampskibe.